Christian Hjort Andersen Kære Politstuderende,
Jeg har ikke prøvet at være blogger før – men jeg har prøvet så meget andet, ingen detaljer! – og har været lidt usikker på, hvad jeg skulle starte med. Men nu er tvivlen slut. Jeg modtog i dag en mail, sendt til alle på Økonomisk Institut, fra institutlederen. Nu skal der fyres folk på Økonomisk Institut!
Det er tilsyneladende en kombination af svigtende indtægter, manglende budgetkontrol og problemer med vores formue, der er problemet.
Når det drejer om manglende indsigt i budgettering, har jeg hidtil troet, at det var et særkende for CBS!
I Årsberetningen 2007-08, se http://www.econ.ku.dk/om/rapporterogplaner/aarsberetning_2007-2008.pdf/ , står der, at vi havde en ”Akkumuleret formue til videreførsel ultimo 2008 på 8.133.046 kr.” Men den kan altså ikke bruges længere til at dække over noget underskud. Det kan vi formentlig takke bestyrelsen for Københavns Universitet for. Almindelige medarbejdere gik jo rundt og troede, at den skulle være en stødpude mod problemer, sådan som det også er i privatlivet. Men det gælder ikke længere, snak om sikkerhed i det offentlige.
Da Ålen, Peter Aalbæk Jensen, måtte medgive, at der skulle skæres ned i Zentropa, erkendte han, at han havde været for dårlig som direktør. Den slags selvransagelse skal man ikke forvente fra ledelsen fra Københavns Universitet.
Vil det så gå ud over jer også, kære politstuderende? Ja, men måske på svært gennemskuelige måder. Et nedgangsfag har svært ved at tiltrække de bedste folk, så lidt mindre perspektivrig undervisning på sigt. Fedtet vil blive skåret væk. Det bliver sværere at få tilskud til det løse, osv.
Vil man også tage konsekvensen og se på, hvor meget vi faktisk underviser på studiet. De sociologistuderende besatte i sidste uge deres institut i protest imod, at der blev skåret ned på undervisningen. Det sker ikke på politstudiet, af gode grunde. I kan f.eks. kigge på 3’semester for foråret 2010. Der er der undervisning i 7 timer i træk. 7 timer i træk – det er imod enhver form for pædagogisk erfaring. Så her var der noget at hente, uden at der ville komme ringere økonomer ud i den sidste ende.
Så vil der blive sparet? Ja, for det skal der. Men vil der blive sparet de rigtige steder? Svaret blæser i vinden. Vi har ingen erfaringer nogensinde for denne situation. Men jeg er ikke optimist.
Hilsen Christian.
P.S. Jeg er en gammel akademiker, som insisterer på dokumentation, så nedenfor har I brevet fra institutlederen. Det burde måske være sat i rødt, blodrødt!
Kære alle,
På ekstraordinært møde i Økonomisk Institut’s samarbejdsudvalg i dag blev Økonomisk Instituts økonomiske situation diskuteret.
Desværre er den ikke god. Økonomisk Institut forventer at få et underskud på knap 4 ½ mio. kr. i 2009 på trods af gennemførelse af store besparelser i løbet af året.
Vi kender endnu ikke det endelige budget for Københavns Universitet i 2010, det skal vedtages af bestyrelsen, der mødes torsdag den 10. december.
Under forudsætning af, at bestyrelsen vedtager det budget, der ligger til godkendelse, er udsigterne for Økonomisk Instituts budget i 2010 og frem alvorlige.
Hvis Instituttet forsætter uden tilpasninger, forventes underskud i størrelsesordnen godt 5 mio. kr. de næste 3 år. Samtidig har Københavns Universitets bestyrelse allerede klart meldt ud, at der skal være balance i budgetterne på fakulteterne og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har på sin side meldt ud, at det betyder, at de enkelte institutter skal have balance i budgettet.
Vi har i det seneste års tid lavet store besparelser på drift og undervisning, det nu foreliggende budget nødvendiggør desværre, at der forventes at skulle ske personalereduktioner på Økonomisk Institut. Både VIP og TAP forventes at blive berørt. På SU mødet i dag blev diskuteret kriterier for afskedigelser og mulige yderligere afværgeforanstaltninger. Som en mulig afværgeforanstaltning snakkede ledelsen og samarbejdsudvalget om, at frivillig fratræden og pensionering kan være en mulighed. Hvis du allerede går med overvejelser om at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet eller er på vej væk af en anden grund, vil jeg derfor opfordre dig til at kontakte din tillidsrepræsentant eller mig. Tillidsrepræsentanterne er sat på cc på denne mail. Jeg vil sætte pris på, at du tager kontakt inden d. 10. december af hensyn til tilrettelæggelsen af den videre proces. En eventuel aftale vil i givet fald være afhængig af ledelsens accept.
Jeg er helt enig i at undervisningsmængden kunne skæres ned uden at det ville give dårligere studerende.
Christian Hjorth nævner at der undervises 7 timer i træk på 3. semester. Der er nogle valgfag der for de nuværende 5. semester giver 10 timers undervisning i træk, og tidligere har min årgang haft fire forelæsninger i træk dvs. 8 timers forelæsning på én dag.
Udbyttet af forelæsninger er, som det ofte pointeres af forelæserne, ikke særligt stort. Har man været til tre af slagsen så giver den fjerde stort set intet udbytte, og derfor er mange studerende da også kloge nok til selv at skære nogle af dem fra.
Problemet er selvfølgelig hvis de studerende ikke bruger den ekstra tid de får til at læse selv. Så dropper endnu flere ud og instituttet straffes økonomisk, hvilket udhuler besparelsen.
De 8 timers forelæsning på én dag forekom kun hvis man valgte Lineær Algebra. Men jo, det var hårdt. Især fordi det var om fredagen.
De 10 timers undervisning i træk afhænger af hvordan man sammensætter sine øvelseshold. Man kan sagtens sammensætte sine øvelseshold, så man ikke har 10 timers undervisning i træk. Det kræver naturligvis at man kan på andre tidspunkter, men jeg synes at ØI har gjort hvad man kan forvente for at man kan undgå de lange dage.
Men LDN: Tror du ikke at ØI er relativt uberørt af finanskrisen? Jeg kender ikke deres finansiering, men ville umiddelbart forestille mig at størstedelen af finansieringen kommer fra taxametertilskud.
Derimod bliver der tale om, at et større antal (videnskabelige) stillinger ganske enkelt nedlægges; konsekvenserne vil kunne ses på vejledningsområdet og i forhold til fagudbud (der tidligere blev undervist af internt personale, forstås).
Behovet for besparelser skal ses i en sammenhæng af (dramatisk) faldende studenter optag, manglende rettidig omhu i forhold til faldende indtægter, samt generelt faldende statstilskud til universiteterne.
Så det vigtige spørgsmål er: Hvorfor er der så få der vælger at læse polit, og hvad kan man gøre ved det?
- Vi mangler vel stadig at se om de nye krav, til blandt andet matematik på A-niveau, har frasorteret dem der alligevel ville droppe ud eller har blokeret for folk der kunne komme igennem.
- Når man hæver kravet til A-niveau i matematik sender man et tydeligt signal til potentielle politter om at der er tale om et økonomistudie med en meget naturvidenskabelig tilgang. Det er ikke svært at forestille sig at folk enten fravælger det pga. matematikken eller omvendt tager et andet studie med meget matematik på DTU/HCØ, hvor der er mellem 1,5 og 2,5 gange så mange penge pr. studerende.
- Det kan vel egentlig ikke undre at der skal skæres i antallet af VIP's når optaget falder så drastisk. Der vil jo givet være brug for mindre vejledning når der er færre studerende.
Det er lidt svært at se hvad man skal gøre for at lokke flere til, hvis løsningen skal ligge indenfor realismens grænser .
Jeg læste for nylig i en undersøgelse refereret i Berlingske(kan ikke lige finde linket), at mange potentielle studerende har en generel aversion mod matematik.
Dette giver meget god mening når man ser på optaget på de matematiske tunge uddannelser, der er stort set ledige pladser over hele linjen.
Desuden har polit studiet vist fået et ry for at være et lidt tørt og slidsomt studium. Hvilket nok gør at de mindre stræbsomme holder sig væk.
Skal man lokke flere til, skal man nok forsøge at skabe en uddannelse som er mindre teknisk, og med en mere bred samfundsfaglig profil.
Men dette er der meget stor modstand mod at gøre, fra ledelsens side, så det er nok ikke realistisk.
At ændre profilen på polit-studiet således at den indeholder mindre matematik og får en bredere samfundsfaglig profil vil meget muligt få flere til at søge om optagelse. Men er det ikke netop polit-studiets høje ekspertise "i dybden" der gør jer særligt attraktive på arbejdsmarkedet? På RUC - hvor jeg selv læser- har vi en meget bred profil. Det har sine fordele at arbejde bredt og tværfagligt. Men der er også visse ulemper. Ønsker man indgående kendskab til ét område, kan det være lidt svært at finde kurser der understøtter dette ønske. Hvis Polit vælger en bredere profil risikerer i netop at "de stræbsomme" (Som Jannik omtaler) holder sig væk - og måske mister Politter tilsvarende deres "traditionelle" stærke profil på arbejdsmarkedet bagefter? Grænsen er selvfølgelig hårfin og bør være til debat hele tiden.
Min personlige mening er at man i hvert fald ikke bør lade "popularitets-kriterier" være udslagsgivende for hvilken faglige profil ens uddannelse skal have.
Derimod tror jeg det er bevist mange gange, at man ved bedre information om studiets indhold kan undgå at studerende "vælger forkert" og dropper ud (hvilket kan være dyrt for Universitetet). Måske kan bedre information være med til at bringe frafaldet ned (men sikkert også skære yderligere i ansøgerfeltet)?
Som sådan har du ret. Man risikerer udvanding, når man skal appellere til et bredere publikum, eller ønsker en mere generalist præget profil på uddannelsen.
Men "popularitets" kriteriet er svært at komme udenom når man ønsker at øge optaget. Så et eller andet skal man foretage sig.
Muligvis kunne man overveje at flytte visse obligatoriske elementer på overbygningen, så der gives mere mulighed for tilvalg på underbygningen.
En anden mulighed er at lave en kombinationsuddannelse, på samme måde som man kan læse samfundsfag kombineret med et andet fag. Således kan man tage hele grundpakken på BA niveaue, men kombinere med et sidefag fx. samfundsfag eller jura.
Mulighederne er der, men man kommer nok ikke udenom at beskære grundprogrammet, eller i det mindste flytte lidt mere rundt på nogen elementer.
Det er relevant, det som Jannik hiver frem. Jeg går selv om ærgrer mig over, at det ikke er muligt at læse Polit som et hovedfag, og supplere med et andet bifag.
Som det er nu, er det kun muligt at "dele" Polit op ved at læse "det" som sidefag (1,5 år)...og det er ret ærgerligt hvis det egentlig er økonomi man brænder for, og man gerne vil det meste af vejen rundt (...og ikke kun tror at makro kun findes som noget på langt sigt..."jamen jeg nåede kun halvvejs i Hans-Jørgens bog"...), men man samtidig føler at 3,5 år er nok (for det er egentlig ret meget om forholdsvis fagligt ensartet stof).
Jeg synes nu ikke, at der skal skæres ned på de mere "tunge" basisfag på BA-delen, da vi ikke skal sænke niveauet - og hvad kan iøvrigt undværes??
Der er selvfølgelig den mulighed at læse sin BA og så læse en anden kandidat, men jeg køber ikke det argument, da de - få - andre muligheder der er, er en fætter og kusine til den normale KA.
Så jeg er fuld supporter af muligheden for en "ren" kombinationsuddannelse forstået på den måde, at man ikke lave en "CBS", men at man læser "rent"/normalt på Polit i 3,5 år, og så læser man 1,5 år et andet sted på KU. Ligesom der gøres med mange af de andre fag - og med stor succes.
Jeg har haft lignende overvejelser, men har nu fundet mig til rette med at læse meritfag andre steder.
Jeg er også enig i at det faglige på de første 2½ år er forholdsvist ensartet og teknisk.
Jeg syntes også personligt at en cand. mag lignende uddannelse ville være et godt supplement. Altså et hovefag i økonomi på 3,5 år og et sidefag på 1,5-2 år.
Men ligesom to-fags kandidater i samfundsfag ikke må kalde sig cand. scient. pol. Må to-fags kandidater i økonomi vel heller ikke kalde sig cand. polit.
At folk ikke har lov til at bruge cand polit eller econ brandet, kan muligvis afholde en del fra at bruge denne mulighed. Personligt betyder det ikke det store for mig at skulle kalde mig selv cand mag, men jeg kan forestille mig at det vil afholde nogen fra at bruge denne mulighed, eftersom man ikke vil betragtes som andenrangs økonomer.
Jeg tror at en større ekspornering i medierne vil få flere studerendes øjne op for politstudiets muligheder, da avisartikler bliver brugt flittigt i gyminasieundervisningen.
Enig. Jeg har prøvet at få Henrik jensen i tale på det punkt. Men han mener, groft sagt, ikke at forskerne har nogen pligt til at deltage i oplysning/formidling, og at det ville stjæle dyrebar tid fra forskningsaktiviteterne. Desuden mener han at formidling kræver særlige talenter som forskere ikke nødvendigvis besidder.
Min indvending er, at andre fag fx. CBS og statskundskab sagtens kan mestre balancekunsten, så hvorfor skulle politter ikke kunne det?
Det er desværre udtryk for en lidt gammeldags holdning, som ikke er med til at fremme polistudiets renomme.
Nu ved jeg ikke helt hvad Henrik Jensen mener med at komme i medierne, men jeg tænker bare på at stille op til interwiev, som ekspert. At det skulle kræve nogen særlige formidlingsmæssige kvaliter, ud over at man kan forklare teorien på et niveau alle kan forstå, kan jeg ikke se. Og hvis der endeligt skulle være et par stykker der ikke kan magte den opgave, så går det nok også.
Derudover mener jeg selvfølgeligt ikke at man skal tvinge forskerne til at stille op til interwievs, men at ØI måske skal forsøge at øge kontakten til pressen
@ Rud: Der er enorm forskel på at kunne gøre sig forståelig overfor eksempelvis begavede polit-studierende og så i en sal fyldt med veluddannede mennesker fra andre faggrupper. Enorm! Så det der "ud over at man kan forklare teorien på et niveau alle kan forstå" eller lettere sagt end gjort.
Ja det har jeg sådan set, det var ikke den bedste formulering, for du har sådan set svaret ganske klart.
Der er ikke nogen der snakker om tvang. Men det ville da være glimrende hvis forskerne på ØI så det som deres pligt at formidle deres resultater til et bredere publikum. At de desuden blev opfordret til det fra instituttets side.
Det er fint nok at anlægge en komparativ vinkel på problemstillingen. Men det kan stort set alle forskere gøre. Det er der jo så ikke nogen der bliver klogere af, hvis der ikke er nogen der vil formidle.For alle forskere, må vi formode, er bedre til forskning end formidling. Jeg ved ikke hvem du forestiller dig skulle påtage sig opgaven, hvem er kvalificerede til det? Eller om du i det hele taget mener det er vigtigt at formidle bredt?
Personligt mener jeg ikke det er en sund holdning at have i et demokrati, hvor skatteborgernes penge finansierer gildet. Jeg tror at det vil skade ØIs renomme når forskerne aldrig gør sig bemærket men overlader scenen til CBS og statskundskab.
Og det forekommer at være lidt en gammeldags holdning, at formidling bliver set på som noget andenrangs. Indimellem mærker man samme holdning skinne igennem i undervisningen, som blot er noget der skal overståes.
Der er sikkert en forskel på at undervise og formidle bredt. Men jeg mener sagtens at forskerne kan magte denne opgave på et nogenlunde adækvat niveaue. Der er ingen der forventer et festfyrværkeri af et show, eller de vises sten hvergang de åbner munden.
Men når de respektive økonomiske vismænd kan give korte kommentarer til journalister med jævne mellemrum, fatter jeg ikke, at de øvrige økonomer ikke kan gøre det samme? Det er jo alligevel mange af ØIs professorer som skifter plads i dette embede.
Jeg har en mistanke om, at du personligt ikke bryder dig om rollen? Hvilket sådan set er fint nok, men jeg kan dårligt forestille mig at alle øvrige VIPere fra ØI lider af samme aversion.
Du nævnte at økonomiske avis artikler bliver brugt flittigt i gymnasieundervisningen. Ud af nysgerrighed, hvilket fag har du i tankerne? Samfundsfag eller erhvervsøkonomi?
Det er måske fordi at mange af dem der underviser i samfundsfag er scient.pol'er. Og der er økonomi idst ikke i høj kurs.
@Henrik Jensen
Selvom det måske er svært at gøre teorien forståelig for alle, så synes jeg da at en samlet presse politik på ØI ville være en god ting. En forudsætning for at komme i pressen er at de hved vi eksistere, og står til rådighed for spørgsmål. Og jeg har da også på fornemmelsen at de fleste VIP'er ville sigde ja til et interiev, hvis de blev spurgt.
Dine mistanker om mig er jeg i øvrigt fuldstændig kejserligeglade med. Her sidder jeg og bruger ferietid på at debattere. Noget som jeg betragter som formidling (det er f.eks. offentligt, ikke?). Og så skal man høre på sådan noget.
Jeg tror, du underkender journalisternes betydning for, hvor meget tv-tid ØIs økonomer får. Hvis journalister skal bruge en kommentar ringer de til vismændene, Torben M. Andersen i Århus, Jan Rose Skaksen på CBS eller en cheføkonom i en bank (og dem skam-bruger journalisterne) - og skal de have en politisk kommentar, så bruger de Mads Lundby i CEPOS eller en fra AE-rådet.
Der er et bredt udvalg at tage af, og fælles for en del af de nævnte er, at de selv søger spaltepladsen i aviserne - det er delvist det, de er ansat til
Da jeg for et halvt år siden interviewede Ulrikke Ekelund fra BRF, fortalte hun, hvordan hun de første mange måneder skulle slå døren ind til journalisterne, så de begyndte at bruge hende. Hendes rolle i BRF er bla. at sikre synligheden, derfor var networking med journalisterne en central opgave i starten.
I Saxo Bank har de investeret i deres eget tv-studie for at Christian Blaagaard og David Kaarsbøl har nem adgang til TV2 News. Og at dømme efter billederne har Danske Bank og Nordea gjort noget af det sammen, når hhv. Steen Bocian og Helge Pedersen skal igennem til News.
Den slags initiativer ser du næppe ØI opfordre sine økonomer til. Det er et spørgsmål om tid, ressourcer og fokus. Det er du næppe heller uenig i.
Men som en trøst kan du jo blive ved med at læse Altandetlige.dk - her får ØIs økonomer alt den taletid de kunne tænke sig :)
Det kan godt være at du ikke syntes at formmidling er noget andenrangs agtigt, men det er det indtryk jeg har fået fra nogen af de andre VIPere som jeg har haft fornøjelsen(og et par gange den tvivlsomme) af at modtage undervisning fra.
Mit indtryk er, at holdningen er udbredt, at "kan man ikke forske, kan man altid undervise". Hos nogen skinner det ganske klart igennem, at de ikke rigtig gider undervisning, men da de er forpligtede, må de hellere få det overstået.
Jeg tror du misforstår mig, eller også har jeg ikke udtrykt mig klart nok.
Jeg syntes personligt det er ganske fint at du leverer en god og uddybende artikel til denne hjemmeside, ligesom det da også er glimrende at du gider deltage i debatten. Det er dit bidrag, som jeg bestemt mener er mere end godkendt.
Men det skinner lidt igennem, at du ikke bryder dig specielt meget om at skulle formidle for et bredt publikum. Dette er sådan set fair nok, så kan man jo bidrage på andre måder. Og det har du så valgt at gøre.
Hvad jeg opponerer imod, er din holdning, om at man ikke kan forvente at (samfunds)forskere gider/har tid/evner til at deltage i samfundsdebatten. Eller at det er en inefficient måde at bruge forskningsressourcer på.
Jeg mener det burde være en pligt at formidle, eftersom man som forsker er offentligt finansieret. Jeg er også uenig med dig i, at det kræver særlige talenter. Vismændene har ikke nødvendigvis særlige talenter, men de klarer nu alligevel opgaven hæderligt.
Så selv om jeg syntes at det er priværdigt, at du leverer stof til hjemmesiden, accepterer jeg ikke konklusionen om at vi må acceptere at vi lever i "den anden bedste verden".
Jeg mener at der burde fremmes en holdning, om at særligt smafundsforskere burde deltage i den offentlige meningsdannelse. At de mere eller mindre er demokratisk forpligtede.
I sidste ende er det også et spørgsmål om at komme "elfenbentårns" myten til livs. Hvilket jeg går ud fra må være i alle økonomers interresse?
Det med journalisternes rolle, har du nok ret i. Men jeg vil tro at det også kommer an på vaner. Af samme grund er det da også ofte de samme folk man ser på nyhedsprogrammer. Har de først ringet en gang, og personen har stillet sig til rådeghed for kommentarer, ringer de ofte igen indenfor relativt kort tid. Men hvis ØI sjældent gør opmærksom på sig selv, så tror journalisterne muligvis at der ikke er den store interesse for at deltage. Når du selv nævner et eksempel fra BRF, hvor Ulrikke Ekelund skulle kime journalister ned for at få taletid, vidner det vil om dette fænomen?
"Den slags initiativer ser du næppe ØI opfordre sine økonomer til. Det er et spørgsmål om tid, ressourcer og fokus. Det er du næppe heller uenig i."
Nej det er netop pointen, det er ikke prioriteret særligt højt. Og jeg har sådan set heller ikke formastet mig til andet, end at stille spørgsmålstegn ved denne prioritering. Der er i forvejen et underskud af økonomisk ekspertise i den offentlige debat, og dem som primært står for denne er i overvejende grad CBS folk, og så vismændene som dukker frem engang imellem med løftede pegefingre.
Jeg ynder selv at se et debatprogram som Deadline de fleste af ugens dage. Jeg mindes kun meget sjældent, måske et par få gange, at have set økonomer fra ØI i løbet af de sidste 3-4 år. Det er immervæk ikke meget.
ØIs position ville uden tvivl styrkes, hvis de gjorde sig mere bemærket, både hvad angår legitimitet og muligvis også øgede ressourcer.
Jeg husker også at samfundfagslæreren, ikke var specielt godt funderet i nationaløkonomi. Erhvervsøkonomi fulgte jeg heller ikke i gymnasiet, men formoder at faget netop har et andet sigte, og at det nationaløkonomiske ikke indgår.
Det ville uden tvivl styrke ØIs optag hvis nationaløkonomi indgik som selvstændigt fag i gymanasiet, om ikke andet så som valgfag.
Men selvfølgelig har man brug for en lobby til at gøre opmærksom på faget og gøre reklame, og den eksisterer selvfølgelig kun i et begrænset omfang. Det er godt nok med en gymnasiums besøgsordning, men skal det for alvor batte, må man sørge for at udbyde faget i gymnasiet. Det er her eleverne for alvor kan få et indtryk af hvad det går ud på.
Godt nytår forøvrigt.
"Men den dag den direkte formidling er det væsentligste, kan der meget vel blive mangel på andet end pseudoforskning at formidle, samtidig med at universiteterne har svigtet deres nok væsentligste formidlingskanal, den forskningsbaserede undervisning."
Det stammer fra kronikken "Har spindoktorerne også overtaget universiteterne?"
http://www.information.dk/221111
Man må da formode, at Økonomisk Institut i en tid med faldende optagelsesinteresse fra studerende (der derimod søger over mod CBS) har en interesse i, at deres ansatte også varetager formidlingsopgaver til pressen. Selvom der er en række faktorer, der har gjort optaget nedadgående, er der utvivlsomt også en sammenhæng mellem, at mange af medierne benytter forskere fra CBS frem for KBH. Når man taler med folk, der ikke har kendskab til økonomi, så ved de knap nok, at man kan læse økonomi andre steder end CBS.
Det er sådan noget, at bedre formidling fra de ansatte kunne være med til at forhindre. Det har institutter immervæk en stor interesse i, fordi faldende optag og interesse for studiet betyder færre ansatte, færre forskningskroner, mindre prestige etc.
Det har du fuldkommen ret i. Det er også derfor citatet lyder:
"Men den dag den direkte formidling er det væsentligste, kan der meget vel blive mangel på andet end pseudoforskning at formidle, samtidig med at universiteterne har svigtet deres nok væsentligste formidlingskanal, den forskningsbaserede undervisning."
Det er jo ikke i modstrid med, at man kan og bør forbedre sin formidling. Hvis du læser hele Hyllebergs indlæg, skriver han da også
"Det er meget væsentligt, at universiteternes forskere formidler og deltager i den offentlige debat, og at formidlingen sker på en professionel måde."
Han vender sig "blot" mod, at det bliver formidling bare for at reklamere. Så kan man risikere i en langsom udhuling af troværdigheden af forskernes udtalelser. Det kan ikke være i nogens interesse.
Så længe formidlingen sker på et fagligt fornuftigt niveau, er den indirekte reklamering jo bare en sidebonus. Men som alt andet i livet handler det selvfølgelig om, at alt skal ske med måde. Jeg må dog indrømme, at jeg synes, at man godt kunne skrue lidt op for formidlingen, uden man nødvendigvis bliver utroværdig af den grund.