Danmark er næstdårligst til intelligent vækst
Af Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS
onsdag d. 14. oktober 2009 kl. 09:13
For et par uger siden blev det offentliggjort, at Danmark har haft den næstlaveste produktivitetsvækst i OECD i perioden 1995-2008. Ud af de 30 OECD-lande er det faktisk kun Berlusconis Italien, der har været ringere til at øge produktiviteten. Dvs. den intelligente vækst, der finder sted ved, at man tilrettelægger arbejdet bedre, øger produktionen gennem ny teknologi, opfinder nye værdiskabende produkter mv. Det er et hak i tuden på den danske selvopfattelse, men også en alarmklokke, der fortæller, at hvis Danmark igen vil i velstandens top ti (ud af de 30 OECD-lande), så skal der gennemføres reformer, der kan øge produktiviteten. For faktum er, at mens vi danskere har haft travlt med at rose den danske model, så har Danmark velstandsmæssigt været på en kedelig rutsjetur, hvor vi i perioden 1997-2007 er gået fra at være det 6. rigeste land til det 12. rigeste ud af 30 OECD-lande.
Mange vil sikkert undre sig over, at vi gennem en lang periode har været så dårlige til intelligent vækst. Vi er bl.a. det land i OECD, der i forhold til BNP bruger flest offentlige udgifter på uddannelse, vi har verdens højeste SU og vi roser os selv for den såkaldte Flexicurity-model. Men man må bare konstatere, at den danske model ikke rigtig leverer varen, når vi taler om at øge velstanden.
Hvordan kan det være? Der er mange årsager. En af dem er, at vi i Danmark beskatter produktivitet ret hårdt. Og dermed får vi mindre intelligent vækst. Vi har i Danmark en særlig skat på produktivitet med navn topskat, som sammen med de andre indkomstskatter og afgifter bringer den samlede marginalskat op på 67 pct. (efter Forårspakke 2.0). Topskatten er således en ekstra skat på de mest produktive og talentfulde danskere. Den bevirker, at de mest produktive danskere arbejder mindre, og at de sætter færre ideer i verden. I det længere perspektiv indebærer særskatten på produktivitet, at der er færre, der ønsker at uddanne sig til en høj produktivitet, fordi den økonomiske gevinst bliver brandbeskattet. På den måde er topskatten også en skat på uddannelse og vi er faktisk blandt de lande i OECD, der beskatter uddannelse hårdest. Og det er skadeligt. Vi ved nemlig fra studier fra OECD, at der er sammenhæng mellem det økonomiske afkast af at uddanne sig og optag på videregående uddannelser. Det bemærkes, at topskatten ikke blev sænket ved Forårspakke 2.0.
Derfor: Hvis regeringen ønsker at øge produktiviteten i Danmark, så bør den også kigge på topskatten. Den gode nyhed er, at den blot indbringer ca. 13 mia.kr. (1½ pct. af de samlede skatteindtægter), så det er overkommeligt at fjerne særskatten på produktivitet. Nu er der formentlig nogen der tænker, at det vil øge uligheden. Men de kan berolige sig med, at det ikke rykker særlig meget på uligheden. I dag er vi verdens mest lige land. Fjerner vi topskatten vil vi konkurrere med Sverige om at være verdens mest lige land. Det burde ikke kunne ryste nogen.
Men der skal meget mere til for at få den danske værdiskabelse op i verdenseliten. Bl.a. bør vi reducere selskabsskatten markant. OECD har i studie fundet, at lavere selskabsskat er særlig god til at øge produktiviteten. Fordi en lavere selskabsskat indebærer flere investeringer i ny kapital og teknologi. Og det hæver erfaringsmæssigt produktiviteten. Herudover bliver det nemmere at få udenlandske virksomheder til at lokalisere sig i Danmark. Det bidrager også med ny viden, teknologi og spændende arbejdspladser. Samtidig med lavere selskabsskat er der også brug for lavere aktionærskat. Som det fremgår af CEPOS-notat Rente- og aktiebeskatning i Danmark set i et internationalt perspektiv, så er den danske aktieudbytteskat på 42 pct. (efter Forårspakke 2.0) den 2. højeste ud af 34 rige lande. I f.eks. Sverige udgør den blot 30 pct. Den høje danske aktieskat indebærer selvfølgelig, at det er unødigt svært at tiltrække aktiekapital til nye projekter, der kan skabe velstand.
Herudover er der et uudnyttet produktivitetspotentiale i den offentlige sektor. Finansministeriet og vismændene har i analyser fundet faldende eller uændret produktivitet i den offentlige sektor. I den private sektor er der typisk positiv produktivitetsvækst (om end den kunne være større i Danmark). Det understreger, at man kan øge produktiviteten i den offentlige sektor. F.eks. ved bedre arbejdstilrettelæggelse, stordriftsfordele ved kommunalreformen eller ved udlicitering og konkurrenceudsættelse. Danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser finder således, at private virksomheder på konkurrencemarkeder er 20-30 pct. mere effektive end offentlige monopoler. Det taler for omfattende privatiseringer og udliciteringer. CEPOS har udgivet en rapport, der finder, at der kan høstes en gevinst på 15 mia.kr. ved at udlicitere mere i kommunerne. Det svarer til servicen fra 30-40.000 ekstra hjemmehjælpere. Herudover har CEPOS gennemført en analyse, der viser, at private hospitaler er mere effektive end offentlige hospitaler. Der ligger derfor et yderligere produktivitetspotentiale gennem en fortsat sund kappestrid mellem private og offentlige hospitaler.
Der er en lang række andre områder end ovenstående, der er relevante, når produktiviteten skal øges. Men ovenstående bør tages ind i overvejelserne.
« Tilbage til bloggen
Mads Lundby Hansen
Seneste blogindlæg:
For et par uger siden blev det offentliggjort, at Danmark har haft den næstlaveste produktivitets...
Seneste kommentarer:
Jonas Kjeldsen til Danmark er næstdårligst til intelligent vækst
Johnny til Danmark er næstdårligst til intelligent vækst
Kenneth Praefke til Danmark er næstdårligst til intelligent vækst
Jacob til Danmark er næstdårligst til intelligent vækst
Mathias til Danmark er næstdårligst til intelligent vækst

Mathias
14. oktober 2009 kl. 09:37
Hmm - jeg ved ikke rigtig... jeg havde måske håbet på en mere... teknisk (?) gennemgang af de økonomiske problemstillinger end den der umiddelbart er blevet præsenteret i blogindlæggene hidtil. Dette indlæg kunne f.eks. være at finde i ethvert dagblad. Når vi nu befinder os i en polit-portal, kunne man håbe på at man kunne gennemgå problemstillingerne på et lidt højere/mere teknisk plan.

Jacob
14. oktober 2009 kl. 11:50
Enig med Mathias. Den information der bliver præsenteret er jo ikke noget som de fleste polit studerende ikke allerede er klar over da det er præcis det samme aviserne citerer Cepos i hver uge. Hvis Cepos ønsker at påvirke os skal det nok ske igennem en lidt mere udfordrende niveau hvor der er mere fokus på dybden end bredden i emnet.

Kenneth Praefke
14. oktober 2009 kl. 13:43
@ Mathias og Jacob: Tak for jeres reaktioner på det nye blogunivers. Jeg er ekstremt glad for det, og vi har fået mange fine reaktioner på det.
Først og fremmest er der det at sige, at vi alle lige skal have lov at finde formen og sådan på bloggen. Husk på at det hele stadig er under én uge gammelt.
Jeg er ekstremt glad for, at det er lykkedes at få fire økonomer af høj kvalitet til at blogge på en side for politstuderende.
I forhold til de indlæg bloggerne vælger at skrive, er der to ting at sige.
For det første er vi ikke et økonomisk tidsskrift - den opgave ville vi som studerende aldrig kunne løfte. I fredagens indlæg af Henrik Jensen har der sneget sig en enkelt ligning og nogle fodnoter ind. Ellers er indlæggene ment som inspiration og en appetitvækker. Dybden må I nok finde i bøger eller "rigtige" økonomiske tidsskrifter.
For det andet prøvet vi med valget af skribenter at signalere forskelligheden i det økonomer laver. Fra det meget anvendte hos Mads Lundby og Martin Madsen til det mere teoretiske hos Jesper Jespersen og Henrik Jensen. Det giver også forskellige indlæg - fra det policy orienterede hos Mads Lundby og Martin Madsen til det højpandende hos Jesper Jespersen og Henrik Jensen.
Jeg håber, I vil give os og bloggerne en chance, og se hvad der sker i løbet af de næste par indlæg, når vi har fået mere erfaring med formatet.
Igen, tak for jeres input! :)

Johnny
14. oktober 2009 kl. 17:25
@Kenneth: Tror du man kunne få Mads Lundby Hansen til at opgive sine kilder? Han citerer flere studier osv. uden præcise kildeangivelser; hvis de var til stede ville det være mere interessant for sådan nogle økonominørder som os ;)

Jonas Kjeldsen
15. oktober 2009 kl. 11:59
Hmm... jeg giver ikke ret meget for disse produktivitetsmål? Den danske produktivitetsvækst er faldet betydeligt de seneste år, primært fordi man har været god til at få marginalgrupperne ind på arbejdsmarkedet.
Jeg synes, at Lundby glemmer udgiftssiden i uddannelsesvalget. Sammenhængen mellem det økonomiske afkast ved at uddanne sig og optag på videregående uddannelser bevirker oplagt (som skrevet), at høj topskat sænker incitamentet (altandetlige). Men der nævnes mærkeligt nok ikke, at dansk uddannelsessubsidiering må trække voldsomt i den anden retning. Antallet (og andelen) af uddannede med vidergående uddannelser er i øvrigt steget kraftigt siden starten af 90'erne.
Forsiden lige nu
På studiejob i IFU
4. september 16:40 Mark Dencker fortæller om sit studiejob i IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande.
1 | Læs mere
Politrevyen 2010
5. september 10:40 Kom til det første møde i Politrevyen 2010, hvis du har lyst til at deltage i revyen eller bare har lyst til at høre mere om hvad Politrevyen er. Mød den 8. september kl. 16.00 i lokale 7.0.34 på CSS.
0 | Læs mere
Medlemsmøde i NØF: Erfaringer og indsigter fra Lønkommissionens arbejde
3. september 13:14 Nationaløkonomisk forening holder medlemsmøde den 8. september 2010 om erfaringerne og indsigterne fra Lønkommissionens arbejde. Se invitationen her.
0 | Læs mere
Logokonkurrence: Kreative hjerner søges
31. august 09:27 Altandetlige.dk står i den kommende måned overfor et makeover uden lige. I den forbindelse skal vi bruge et nyt logo - og har derfor brug for dine kreative evner! Se hvad du kan vinde ved at deltage her.
3 | Læs mere
STAFET: Mogens Nørgaard Olesen
29. august 07:09 Stafetten er endnu engang besvaret af en af KU's forelæsere - se hvilke svar Mogens Nørgaard Olesen giver her!
4 | Læs mere
Seneste kommentarer:
Rasmus V: Jeg synes lige fotografen skal krediteres... :)
Maria: Hurra! Nedtællingen er begyndt til dette arrangement. Glæder...
Peter Juel: Som lovet et udkast til det nye design. Har tegnet en placeh...
Peter Juel: Hej Balder. Fedt med interesse for konkurrencen. Jeg lægge...
Balder Hougaard Hansen: Hvad er kravene til størrelsen? Derudover ville det være ...
Alex P: Mogens er uden tvivl den mest inspirerende forelæser jeg nog...
T. He : ... og meld jer gerne ind i hans fan-page på facebook... hah...
Sune MT: Jeg istemmer Kolbye: Denne klassiker drøner ud i Torontos ga...
Poul Schou: At det er fint hvis offentligheden får mere klarhed på hv...
Anders M: Hørt, hørt. Omvend Jer til den sande religion!
Rasmus V: Nu har jeg gået og sagt det et helt rusforløb til alle mi...
LDN: Du har helt ret i at min "regel" ikke er optimal - jeg proev...
Poul Schou: @ LDN: 1) Ja, enig i at resultatet endnu engang minder os om...
LDN: @ Poul Schou
Enig i at det maaske er overraskende at domi...
Poul Schou: @ ”træt”: (Jeg synes det ville være rart hvis folk et sted s...
Studiejob
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE søger analytisk stærk makrostudent
Kirstein A/S Kirstein A/S søger en junioranalytiker
Garanti Invest A/S Erhvervsrelevant studiejob
Sparinvest Property Investors A/S søger deltidsanalytiker til globale investeringer
Danske Bank-koncernen Studentermedhjælper til support af valutaforretninger
Skatteministeriet Vi sikrer velfærden! - Studenterjob i Skatteministeriet
Finansministeriet Finansministeriet søger student
Teknologisk Institut Student position - Policy and Business Analysis











