Jesper Jespersen Ikke rart at læse Christian Hjorth-Andersens indlæg om de kommende nedskæringer på studiet, hvilket helt naturligt har ført til en debat om studiets kvaliteter og svagheder. Set udefra forekommer det som om studiet på nogle områder satser ret så ensidigt. Det gælder i hvert inden for makroøkonomisk teori, så vidt jeg kan vurdere.
En vurdering, som desværre er blevet bestyrket af Henrik Jensens blog-indlæg, hvor han i sit første indlæg sendte Paul Krugman til tælling på baggrund af en artikel i New York Times. Dernæst fik jeg samme tur i canvas’en med overskriften ’Den går ikke på polit’ på baggrund af to artikler fra min hånd i dagbladet Information. Det kan forekomme at være et lidt spinkelt grundlag som HJ at valgt afvise – i øvrigt sans comparison – nyere forskning på. Tillad mig ydermere at tilføje, at HJ har fået tilbudt et eksemplar af min bog ’Makroøkonomisk metodologi’ (i dansk og engelsk udgave); men som han skriver: lad det være sagt med det samme, at jeg ikke synes svar som "læs min bog" er specielt tilfredsstillende. Ej heller svar som "Havde HJ således været oprigtigt interesseret i at diskutere økonomisk metode, så skulle han være mødt op ved forsvaret." (Information, 18/11 2007; "HJ" - det er mig). A) Det må simpelthen være muligt at få et indblik i bogens indhold uden at skulle læse den fra A til Z. Jeg kan omvendt sagtens kaste 117 akademiske referencer i hovedet på JJ og sige "læs dem, så du kan forstå"; men det ville ærlig talt være lidt tyndt. B) Min oprigtige interesse skulle være tydeliggjort tilstrækkeligt ved, at jeg gider bruge tid på at kommentere tingene her og dér.
Tillad mig at benytte HJs retorik, ’Den går ikke uden for polit’. For her kan et par avisartikler ikke erstatte læsning af original-teksterne! Avisartikler er jo netop ikke henvendt til kolleger, som kan læse the real thing; men til den interesserede offentlighed, der har et berettiget krav på at vide, hvad skatteydernes penge bruges. Derfor følte jeg mig forpligtet til at give en oversigt over væsentlige temaer i min disputats. En oversigt, der i stærkt redigeret form efterfølgende blev lagt her på bloggen. Hvis HJ kun læser avisartikler, hvori han finder ’hår i suppen’, så skal det nok blive en frugtbar debat. Min intention med blog-indlæggene er primært, at de skal kunne bruges som inspiration til at læse videre i de originale bidrag. Lykkes det, ser jeg frem til en interessant og væsentlig diskussion omkring ikke mindst betydningen af genuin usikkerhed til forskel fra risiko og af anvendelsen af ligevægtsbegrebet i makroøkonomisk teori.
På den baggrund skal der lyde endnu en opfordring her fra bloggen - ikke kun til HJ - om at ’læse min bog’, Bliver det for stor en mundfuld, så er den i øvrigt ganske fyldigt diskuteret i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2008/2 og i Samfundsøkonomen 2008/2:
http://www.djoef.dk/Udgivelser/Samfundsoekonomen/
Samfundsoekonomen2008/Samfundsoekonomennr22008/Makrooekonomiskteori.aspx
Hvad skal det nye år så bruges til? For mit vedkommende er det ikke mindst i samarbejde med mine post-keynesianske kolleger i ind- og udland at få skrevet den lærebog, der atter kan sætte Keynes’ makroøkonomiske teori og metode på pensumlisten. Det er jo mildt sagt ubegribeligt, at der ikke kan opdrives en bredt anvendt ’introduktion til makroøkonomi’, hvor så centrale begreber som effective demand og liquidity preference optræder. Keynesiansk teori fremstilles i stort set alle lærebøger, som en generel ligevægtsmodel med stive priser og lønninger (evt. realløn), hvilket absolut intet har med Keynes’ General Theory of Employment, Interest and Money at gøre - prøv at læse the real thing, bl.a. kapitel 19 Changes in Money-wages. Her er det betydningen af fundamental usikkerheds påvirkning af forventningsdannelsen, som er kernen i Keynes’ makroøkonomiske teori. Det skal medgives, at det er svært at give en pædagogisk fremstilling; men heri ligger jo netop udfordringen.
Tænk dernæst på hvor ofte effective demand forveksles med aggregate demand. Effective demand fremstår hos Keynes som skæringspunktet mellem aggregate demand og aggregate supply. I Keynes’ makroteori er det lige dele afsætningsforventninger, profitmaksimering og institutionelle forhold, der er bestemmende for ’output as a whole’ og dermed for beskæftigelsen. Naturligvis vil fleksible pengelønninger og priser have en effekt – men hvilken? Det afhænger af, hvorledes den øgede nominelle usikkerhed påvirker entrepreneurernes afsætnings- og omkostningsforventninger, udformningen af andre væsentlige samfundsmæssige institutioner samt den økonomiske politik. Heri er der intet nyt – bortset fra at denne teori er fraværende i stort set alle lærebøger; hvilket er et paradoks, da den er af helt afgørende betydning for forståelsen af udviklingen i produktion og beskæftigelse på kort og længere sigt.
Et tilsvarende paradoks kan fremføres vedrørende teorien for rentedannelse og betydningen af den finansielle sektor. Et karakteristisk statement fra en standardlærebog er ’most economists think that in the long run money does not matter for real economic variables’ Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen, 2005, s. 68. Herved negligeres bl.a. det teoretiske problem, at den lange rente er bestemt af usikre forventninger til fremtiden og af kreditformidlingens institutionelle organisering, hvilket er sammenfattet hos Keynes under betegnelsen liquidity preference. Forhold som Keynes indgående havde beskrevet i bogen ’A Treatise on Money’ og som ikke mindst post-keynesianeren Hyman Minsky arbejdede videre med i 1970erne og 1980erne under betegnelsen financial instability – og som nu har fået en berettiget renæssance, dog endnu ikke i de makroøkonomiske lærebøger.
Første skridt er at deltage i Nationaløkonomisk Forenings konference på Kolding Fjord, 7./8. januar, se www.econ.ku.dk/nf/ – hvor deltagerprisen desværre er sat så højt (2.700,- kr.), at det formentlig udelukker deltagelse af studerende; men jeg stiller gerne op på Økonomisk Institut, Østre Farimagsgade 5 med mit indlæg om ’Usikkerhed og lærebøger’. Dog håber jeg, at HJ deltager i konferencen, så vi kan gøre den faglige uenighed mere specifik.
Næste skridt er som nævnt, at lærebøgerne skal revideres, så vi får en mere virkelighedsnær analytisk beskrivelse af de makroøkonomiske tendenser på kort og længere sigt. Prøv f.eks. at genlæse velfærdskommissionens blot 4 år gamle analyse af den væsentlige ubalance (mangel på arbejdskraft) i dansk økonomi – man befinder sig bogstaveligt talt i en helt anden (drømme)verden. Læsningen afslører, hvorledes fraværet af usikkerhed og dermed af centrale makroøkonomiske begreber som f.eks. de ovennævnte effective demand og financial instability har reduceret relevansen af disse fremskrivninger - også hvad angår den langsigtede økonomiske politik.
Der bliver således nok at tage fat på i det nye år – hvilket bringer mig til at ønske alle økonomer et rigtig godt og spændende nytår.
Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, Betydningen af usikkerhed for makroøkonomisk analyse, Nationaløkonomisk Forening, konferencebidrag, januar 2010
Minsky, Hyman, 1982, Can ‘It’ happen again? – essays on Instability and Finance
Sørensen, P.B. & H.J. Whitta-Jacobsen, 2005, Introducing Advanced Macroeconomics: Growth & Business Cycles, McGrawHill
Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd – vores valg, København: eget forlag, 2005
Mvh. Henrik
PS: Jesper, du må forveksle mig med en anden. Du har faktisk aldrig tilbudt mig et eksemplar af din bog (jeg deltager i øvrigt desværre ikke i Koldingfjordkonferencen; det passer ikke så godt).
PSPS: Som nævnt i mit indlæg har jeg læst dine indlæg i Information i op imode 3 dekader, så det er ikke blot på baggrund af dine to seneste artikler, jeg angriber din beskrivelse af moderne makro. Læg mærke til, at jeg skriver, at jeg meget hellere vil høre om, hvad Keynes egentlig sagde, da jeg anser dig for den største ekspert på netop det område. Så jeg forstår ikke, du kan sige, at jeg afviser "nyere forskning" i mit indlæg. Tværtimod: Jeg vil gerne høre mere om det, men det er bare svært at følge med, når man skal springe rundt imellem vildskud om "neoliberale" økonomer.
Et par konkrete kommentarer til dit indlæg:
Ad, "Det er jo mildt sagt ubegribeligt, at der ikke kan opdrives en bredt anvendt ’introduktion til makroøkonomi’, hvor så centrale begreber som effective demand og liquidity preference optræder."
Nu ved jeg, med al respekt, ikke hvilke introducerende lærebøger du har studeret Jesper. På polit studiet anvendes Mankiw's "intermediate" text. Den er ret bredt anvendt internationalt. ”Liquidity preferences” er så udpræget behandlet. Mankiw foretrækker at omtale "effective demand" som "planned expenditure", hvilket indgår i Samuelson's "Keynesianske kryds".
Teorihistorisk er det interessant (og intellektuelt udfordrende) at debattere om lærebogsudlægningen af disse ting er i overensstemmelse med hvad (Keynes eksperter som du) mener at Keynes i virkeligheden mente. Men personligt må jeg tilstå, at jeg er mere interesseret i at vide om eventuelle forskelle i fortolkning gør os i stand til bedre at forstå makroøkonomien. Kan vi demonstrere en større empirisk forklaringskraft når vi søger at beskrive konjunktur cyklerne? Leder det til nye politik implikationer? Det er her du har en opgave at løfte, Jesper. Som nævnt ser jeg frem til at læse dit bidrag.
Ad, "Et tilsvarende paradoks kan fremføres vedrørende teorien for rentedannelse og betydningen af den finansielle sektor. Et karakteristisk statement fra en standardlærebog er ’most economists think that in the long run money does not matter for real economic variables’ Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen, 2005, s. 68"
Her tager du dig altså visse retoriske friheder Jesper.
1. PBS og HJW-J har utvivlsomt ret i, at de flest økonomer tror at det er umuligt at øge real BNP - varigt – blot ved at trykke penge. Selvfølgelig er det en tese der er til debat. Og hvis det faktisk er muligt at skabe vedvarende fremgang i levestandarden ved at lade seddelpressen løbe er jo gode nyheder for den 1 mia mennesker der p.t. lever for under 1 PPP$ om dagen.
2. Men selv hvis man skriver under på penge neutralitet, så følger det altså ikke at den finansielle sektor intet betyder for aktiviteten; på kort som langt sigt. Så du kan ikke bruge ovennævnte sætning til at konkludere, at de to forfattere (eller resten af ”mainstream” økonomstanden i øvrigt) mener den finansielle sektor er irrelevant for makroøkonomi. Jeg synes heller ikke, at man efterlades med det indtryk, hvis man læser bogen.
Med det sagt, vil jeg gerne tilstå at vi nok er mange der ville ønske vi vidste mere om hvordan den finansielle sektor øver indflydelse på makroøkonomien. Litteraturen om samspillet mellem finansiel udvikling og vækst – om end noget voluminøs - efterlader en del tilbage at ønske, og samspillet mellem finanssektoren og konjunkturcyklerne er ikke velforstået. I lyset er nærværende krise er det områder der tydeligt er i fokus for forskningen. Jeg ser jeg frem til at se og forstå hvordan dine perspektiver på makroøkonomi bringer os videre i den henseende.
"Et karakteristisk statement fra en standardlærebog er ’most economists think that in the long run money does not matter for real economic variables’"
Det oprindelige citat fortsætter: "One should treat this statement with caution." (Sørensen s. 68)
Jeg ser frem til at følge HJ's fag næste år nu hvor jeg har læst JJ's bog :-) Det kan være HJ vil låne den?
Jeg har inviteret Henrik til frokost på RUC, så jeg kan være sikker på, at du får et eksemplar af min bog. Her vil det formentlig vise sig, at den teoretiske uenighed om brugen af forskellige ligevægtsbegreber nok ikke er så stor, som blog-retorikken kunne give indtryk af.
Jeg er grundlæggende enig med C-J, at formålet med økonomisk teori er at få en bedre forståelse af den økonomiske virkelighed, der udspiller lige uden for vore vinduer. For den hidtidige track-record har jo ikke været imponerende. Et af de åbenbare problemer er, at de fleste lærebøger adskiller konjunktur- og vækstteori, hvilket har den konsekvens, at penge, kreditformidling og den finansielle rente ikke inddrages i de vækstforklarende faktorer. C-J nævner yderligere, at Mankiw (i modsætning til f.eks. Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen og Blanchard) benytter begrebet ’liquidity preference’ i sin konjunkturteori; men uanset at Mankiw eksplicit henviser til Keynes’ General Theory, så er hans såkaldte liquidity preference teori afgørende forskellig fra, hvad Keynes skrev, idet usikkerhed med hensyn til fremtiden er totalt fraværende hos Mankiw. Her står vi atter over for et eksempel på, at mainstream lærebogsforfattere fremstiller Keynes’ teorier til forklaring af ufrivillig arbejdsløshed og her rentedannelsen helt forkert, nogen ville sige at de opstiller en stråmand, hvilket jo har afgørende konsekvenser for den økonomisk politiske rådgivning!
Mit bidrag er sendt til Nationaløkonomisk Forening, som lægger det på konferencens hjemmeside. Så lytter jeg til deltagernes kommentarer og reviderer det, hvorefter det bliver lagt ud på min hjemmeside først i det nye år.
Morten rejser et andet væsentligt spørgsmål, hvorledes citater benyttes, så de ikke misrepræsenterer (miskrediterer) forfatterne. Jeg benytter i stigende grad direkte citater, så vi kan undgå den tilbagevende diskussion om stråmænd, jfr. ovenfor. At citatet, som jeg benyttede er dækkende for lærebogens behandling af penge- og vækstteori i de første 13 kapitler, står med forfatternes egne ord ikke til diskussion: in the long run money does not matter for real economic variables, Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen, s.68 fremhævelsen er i originalen!). Ganske rigtigt tager forfatterne, som nævnt af Morten forbehold med hensyn til ukritisk at benytte denne forudsætning; men tillad mig at citere, hvorledes forfatterne konkluderer dette afsnit med overskriften Money?
This should explain why you will hear no more of money in Book One [the long run] of this text, while monetary policy will be at the heart of the analysis throughout Book Two [the short run], ibid, s. 68
Kan det siges mere præcist, at vækst og konjunkturteori holdes adskilt med hensyn til penge og pengepolitikkens betydning. Teksten forekommer i hvert fald mig krystal klar.
Jeg undre mig også over at et så anvendt begreb som "nytte" aldrig er blevet defineret eller diskuteret til forlæsningerne. Vi fik bare præsenteret ordinal og kardinal nytte, og fik så at vide hvorfor den ene ikke duede.
Jeg synes i det hele taget at politstudiet er lidt gammeldags i sin opbygning. Langt de fleste eksamener er uden hjælpemidler. Det giver jo incitament til en masse udenadslærer, og en masse matematik, og måske ikke så meget forståelse.
Men det er altid rart at diskutionen bliver taget op andre steder.
Godt nytår
Nu har vi set den samme linje citeret flere gange som ”dokumentation” for at såkaldte mainstream makroøkonomer mener at den finansielle sektor intet betyder (på kort som langt sigt). Morten gav 1 linie mere. Lad os nu tage afsnittet i sin helhed (PBS & HJW-J, p. 68):
“There is no direct trace of ”money” in the Solow model. This is because most economists think that in the long run money does not matter for real variables. One should treat this statement with caution. Certainly the quality of the financial system can have a long-run impact […] as we will explain later in the chapter. Likewise, many economists think that the quality of monetary stabilization policy, that is, the systematic way that monetary authorities respond to economic events, can have economic consequence also in the long-run.”
1) Forhåbentlig står det nu klart for enhver, at dét der sigtes til i forbindelse med ”money does not matter” ALENE er tesen om ”penge neutralitet”. Altså synspunktet om at du ikke VARIGT kan øge BNP ved at trykke nogle flere pengesedler. Forventningen er i stedet, at prisniveauet ganske enkelt går op. PBS og HJW-J har helt ret i, at de færreste økonomer tror verdens udviklingsproblemer kan løses ved at skyde mere klingende mønt og pengesedler i omløb. For hvis denne tese IKKE er korrekt, må man formode at klodens fattigdomsproblemer kan løses af en centralbank direktør der lader seddelpressen løbe dag og nat. Hvis du kan påvise, at penge neutralitet IKKE holder Jesper, så læser jeg gerne dit studie; det vil være af stor interesse.
1) Forfatterne og (som jeg nævnte i min sidste kommentar) økonom standen i øvrigt render IKKE rundt og tror at den finansielle sektor er ligegyldig; hverken før eller efter finanskrisen. Det turde også være indlysende fra citatet.
Det er, efter min overbevisning, komplet vildledende og temmelig debatafsporende, at påstå noget andet Jesper. Lad os nu hellere fokusere på hvordan dine perspektiver på makroøkonomi bringer feltet videre. Det er meget mere interessant end selektiv tekstfortolkning af passager i en (mere eller mindre) tilfældig lærebog.
Jesper noterer sig, at: ” uanset at Mankiw eksplicit henviser til Keynes’ General Theory, så er hans såkaldte liquidity preference teori afgørende forskellig fra, hvad Keynes skrev, idet usikkerhed med hensyn til fremtiden er totalt fraværende hos Mankiw”
Jeg vil gerne kvittere for, at du erkender (om end implicit) at dit udfald i dit blog indlæg på standard lærebøger var lidt unfair. Jeg kan i øvrigt bidrage med den oplysning at liquidity preference også er i indekset i Blanchard’s lærebog (”Macroeconomics”), som anvendes på CBS. Det er altså ikke heelt sjældent.
Noget andet er så om det skrevne er hvad Keynes ”virkelig mente”. Nu er jeg ingen Keynes-ekspert, som du. Så hvis du fortæller mig, at udlægningen er væsens-forskellig fra Keynes’ vision kan jeg kun tage det til efterretning.
Men, som nævnt, er jeg nu mere interesseret i hvordan vores forståelse af makroøkonomien påvirkes af disse påståede uoverensstemmelser. Du nævner usikkerhed. Javel. At Keynes snakkede om ”usikkerhed” er der vel ingen tvivl om; lærebøgerne er derfor også fulde af henvisninger til ”animal spirits” , ”Knightian uncertainty”, og meget andet, der kan påvirke økonomien. Måske er det noget ”andet” usikkerhed du har i tankerne? Men hvad så? Hvad lærer vi om konjunktur cyklen af dit perspektiv, Jesper? Hvor er de nye indsigter? De nye politik implikationer? De nye empiriske prædiktioner vi kan testes på? Jeg ser frem til dit arbejde i det nye år.