links

tilmeld nyhedsbrev

RSS

Punkt KU

Meld fejl

Login på punkt ku

New Economic Thinking

Af Jesper Jespersen, professor, RUC

fredag d. 9. april 2010 kl. 07:00

Ja, vi har hørt det før, New Economic Thinking; men aldrig har behovet været så åbenbart som i dag. Vi skal i hvert fald tilbage til 1930erne for at finde en så tumultarisk tilstand, som den verdensøkonomien har befundet sig i de sidste 2-3 år – eller rettere har befundet sig i de seneste 30-40 år. For ser vi på de vestlige økonomier, så har vækstraterne været faldende tiår for tiår siden de ’glade’ 1960ere; hvorimod variansen i vækstraterne har været stigende. Og her taler vi kun om den del af de økonomiske aktiviteter, der registreres i nationalregnskabet. Kastede vi et blik på indkomst- og formuefordelingen, arbejdsløshed, energiforbrug, naturtilstanden – så ville behovet for New Economic Thinking stå endnu mere lysende klart. Men der skulle desværre en verdensomspændende økonomisk krise til at råbe det økonomiske establishment op – at der er brand i bygningen, for den økonomiske videnskab har ikke i sin aktuelle lærebogsfremstilling bidraget til at mindske problemernes karakter – måske snarere tværtimod.

Derfor er der – endelig, fristes man til at sige – blevet blæst til samling på King’s College, Cambridge (af alle steder). Det nyetablerede Institute of New Economic Thinking med ikke mindre end 6 nobelpristagere i spidsen og $50 mill. i ryggen (doneret af George Soros) har taget initiativ til en konference med titlen 'The economic Crisis and the Crisis in Economics' 8.-11. april - du kan se programmet her: http://www.ineteconomics.org/agenda.htm.

Konferencens hovedtema er ’Crisis in Economics’, og oplægsholderne kan løseligt opdeles i tre kategorier af økonomer.

For det første den gruppe af økonomer, der hver for sig igennem de seneste 20-30 år vedholdende har fastholdt, at makroøkonomiske modeller baseret på generel ligevægtsteori og antagelsen om rationelle forventninger ikke i nogen meningsfuld forstand kan give en realistisk repræsentation af den makroøkonomiske virkelighed. Den gruppe har fået fornyet vind i sejlene med deres vedholdende henvisning til, at Keynes’ makroteori aldrig med rimelig har kunnet rummes inden for en sådan modelramme. Robert Skidelsky afslutter sit paper på konferencen netop med at understrege, at ’Keynes would have gone on to say that we need to develop a model of the modern macro-economy which takes uncertainty seriously’.

Den anden og største gruppe af oplægsholdere er (delvis) konvertitter. Økonomer, der har tjent der sporer – ikke mindst deres nobelpriser - gennem tidligere bidrag til neoklassisk markedsteori (til forskel fra makroteori). Det gælder f.eks. for Joseph Stiglitz. Han fik tildelt nobelprisen for sine analyser af bl.a. asymmetrisk information i en i øvrigt neoklassisk kreditmodel. Men han har i stigende grad fået second thoughts med hensyn til, om de makroøkonomiske konsekvenser af informationsproblemet med rimelighed kan analyseres inden for en generel ligevægtsmodel. Metodologisk minder han på mange måder om den Keynes, der skrev inden krisen i 1930erne brød ud. Indtil da havde også Keynes prøvet at forstå den økonomiske virkelighed inden for rammen af en makroøkonomisk ligevægtsmodel. Det var først krisen i begyndelsen af 1930erne, der fik Keynes til definitivt at kuldkaste ligevægtsmodellen. Spændende er det at se, hvor langt Stiglitz metodologisk er kommet i denne epistemologiske erkendelsesproces. En tilsvarende historie kan fortælles om George Akerlof (ligeledes nobelpristager). Han har netop været i København, hvor han fortalte om sin nye bog ’Animal Spirit’ – med klar inspiration fra Keynes; men uden endnu at have forkastet den generelle ligevægtsmodel som analyseramme. Han mente snarere, at nu da hypotesen om de efficiente finansielle markedet empirisk var blevet miskrediteret, så var det på høje tid, at de generelle ligevægtsmodeller blev udbygget med en finansiel sektor. Man kan sige, at Akerlof stadig befandt sig i reparationsafdelingen for ligevægtsmodellerne – spændende bliver det at se, om det vil lykkes for ham at komme tættere på virkeligheden med en sådan modelmæssig om- og tilbygning.

Den tredje gruppe af økonomer kan sammenfattes under betegnelsen ’empirikere og praktikere’. Her vil konferencens mæcen, finansguruen George Soros indtage podiet på King’s College med den selvfølgelighed, der følger af i praksis at have demonstreret, at (de internationale) finansmarkederne er alt andet end efficiente. Han skal tale under overskriften ’The living History of the last 30 years’. Og nægtes kan det jo ikke at han har virkeligheden på sin side; for også inden for økonomi må det gælde, at ‘the proof of the pudding is to eat it’. Her er der i øvrigt endnu et tankevækkende sammenfald med Keynes, der også blev en hovedrig mand – ikke gennem salg af økonomiske lærebøger; men ved børsspekulation. Dette bringer os til krydsfeltet mellem teori og virkelighed, hvor økonometrikerne kan være behjælpelige, idet relevante makroøkonomiske modeller bør være forankrede i virkeligheden. Men hvordan sikres en sådan empirisk forankring? Det hævdes ofte, at de generelle ligevægtsmodeller kan gives en vis empirisk understøttelse gennem (såkaldt) kalibrerede koefficienter. Der er dog en væsensforskel på blot at indsætte nogle historiske værdier i modellen og så at gennemføre et egentligt statistisk test af de opstillede hypoteser – i så fald ville hypotesen om den rationelle forventningsdannelse aldrig på makroniveau have kunnet opretholdes. Om denne gruppe af empirisk arbejdende økonomer bør det nævnes, at Københavns Universitet er fornemt repræsenteret ved Søren Johansen og Katerina Juselius, der side om side med bl.a. David Hendry skal vurdere ’How empirical evidence does or does not influence economic thinking and theory’. Her vil man kunne håbe på lydhørhed fra et auditorium inspireret af Keynes, der om nogen argumenterede for empirisk forankring, blot man ikke forholdt sig ukritisk til tallenes tale.

Tillad mig at afslutte denne foromtale af konferencen med en stærk opfordring til alle med interesse for makroøkonomisk teori om at hente papirerne ned fra hjemmesiden. Lad os dernæst tage en kritisk diskussion af papirerne et for et; for det er efter min mening hævet over enhver rimelig tvivl, at denne konference vil komme til at udgøre et ’turning point’ inden for makroøkonomisk teori. Ligesom kriserne i hhv. 1930erne og 1970erne ændrede makroteorien markant, så er det blevet åbenbart af den aktuelle finansielle og økonomiske krise, at lærebøgerne skal skrives om, thi kravet om større realisme i de makroøkonomiske modeller er blevet uomgængeligt. Lad os håbe, at konferencen i Cambridge kan bringe os nærmere en afklaring heraf, forventningerne er i hvert fald høje.

« Tilbage til bloggen

Jesper Jespersen

Jesper Jespersen, professor, RUC

Keynes-sympatisøren fra RUC argumenterer for, hvorfor den gængse makroøkonomiske teori har spillet fallit. Læs mere om Jesper Jespersen

Seneste blogindlæg:

Historien om en forudsigelig ØMU-krise
Der er noget tilfredsstillende ved at kunne fortælle historien om en forudsigelig økonomisk krise...

New Economic Thinking
Ja, vi har hørt det før, New Economic Thinking; men aldrig har behovet været så åbenbart som i da...

Godt nytår til de polit-studerende og Henrik Jensen
Ikke rart at læse Christian Hjorth-Andersens indlæg om de kommende nedskæringer på studiet, hvilk...

Fører Danmark overhovedet fastkurspolitik?
Valutakurspolitik er et stort set tabuiseret emne i den hjemlige politisk økonomiske debat. Frygt...

Makroøkonomisk Metodologi
Den økonomiske krise hærger globalt. Makroøkonomerne står måbende og ser på, hvad er det dog, der...

Seneste kommentarer:

Peder Bisgaard til Fører Danmark overhovedet fastkurspolitik?

Henrik Jensen til New Economic Thinking

Kommentarer

Henrik Jensen

11. april 2010 kl. 18:32

Denne gang gør jeg det for en gangs skyld kort, og lader andre komme til:

Mankiw om Skidelsky (god afbalanceret boganmeldelse):
http://online.wsj.com...34756.html

Jesper:
"det er efter min mening hævet over enhver rimelig tvivl, at denne konference vil komme til at udgøre et ’turning point’ inden for makroøkonomisk teori."

Keynes:
"About these matters there is no scientific basis on which to form any calculable probability whatever. We simply do not know" (Quarterly Journal of Economics 51, 1937, s. 214)

Mark Gray

12. april 2010 kl. 14:27

Det bliver spændende at følge denne udvikling, om end jeg tvivler på vi opnår et kæmpe paradigmeskifte i overskuelig fremtid.

Du er svjv selv fortaler for post-keynisianismen og det virker til at den, men også andre heterodokse økonomiske skoler kan få mere at sige økonomiundervisningen fremover. Du nævner i dit blogindlæg tre grupper økonomer, men jeg er interesseret i at høre om dine holdninger til to andre bud/syn på økonomi og økonomisk forskning.

Hvad dit syn på de (økonomiske) sociologer og politologer der arbejder med international og komparativ politisk økonomi? Det er et rigtig spændende felt der krydser mange faggrænser, både med hensyn til emnefelter og metodevalg. En del af den forskning er måske knap så relevant - her tænker jeg særligt på den mere politologiske forskning med udgangspunkt i international politik. Men hvis man leder efter (kritiske) analyser af både økonomisk-politiske systemer samt (neo-klassisk) økonomisk metode så er det ikke noget man skal overse. Jeg synes i hvert fald det er et spændende supplement til main stream økonomiske analyser.

En ofte hørt kritik af ligevægtsbegrebet siger, at udgangspunktet er en "gammeldags" statisk forståelse af et lukket økonomisk system. Hvis vi ikke bevæger os i retning af at inddrage de blødere samfundsvidenskaber (som nævnt ovenfor), bevæger vi os måske nærmere i retning af økonomi som et komplekst og kaotisk system?

Mvh Mark.

Jakob Stenfalk

13. april 2010 kl. 02:04

"Han mente snarere, at nu da hypotesen om de efficiente finansielle markedet empirisk var blevet miskrediteret, så var det på høje tid, at de generelle ligevægtsmodeller blev udbygget med en finansiel sektor."

Det bliver vanskeligt, eftersom finansmarkederne indeholder stærkt ikke-lineære elementer (konkurser værende det mest oplagte eksempel). At anvende ligevægtsargumenter uden at se eksplicit på transienterne er allerede suspekt for lineære systemer (hvem har lovet os at relaxationstiderne ikke er sammenlignelige med den eksperimentelle tidsskala?). For bare moderat drevne ikke-lineære systemer er ligevægtsargumenter decideret absurde.

Men det er i virkeligheden ikke det største problem. Det største problem er den manglende forståelse af at næsten alle væsentlige økonomiske beslutninger bliver taget af politiske aktører. Bestyrelsen i en stor industrikoncern eller en mellemstor kapitalfond er en politisk aktør som i de fleste væsentlige henseender kun adskiller sig fra Folketinget ved at bestyrelser vælges efter høveder og parlamenter vælges efter hoveder. Nåjah, og så at Folketinget er befolket af scient.pol'er og bestyrelser normalt besættes med cand.merc'er.

- Stenfalk

Jesper Jespersen

13. april 2010 kl. 14:58

Tak til Mark Gray og Jakob Stenfalk for at understrege nødvendigheden af at arbejde tværfaglig, hvis den mildt sagt komplekse samfundsøkonomiske udvikling skal forstås - herunder de matematiske modellers begrænsede mulighed for at beskrive disse komplekse sammenhænge, jfr. også Keynes-citatet, som Henrik Jensen helt rigtigt refererer til. Disse metodologiske forhold er vigtige elementer til det, som forhåbentlig (med tiden) bliver ' the New Economic Thinking'.
(Til Henrik Jensen: vær opmærksom på at Mankiws anmeldelse allerede i 2. linje indeholder en faktuel fejl).

Henrik Jensen

13. april 2010 kl. 17:06

(Til Jesper: Hvilken fejl - jeg er ikke helt oppe på beatet med de biografiske detaljer. Er det dét, at Keynes bliver kaldt professor? Jeg tror det, men det gør ikke automatisk anmeldelsen ulæselig. Mange kalder sig jo professorer i økonomi her til lands uden at være det - skal vi så heller ikke tage dem seriøst mere?)

Flemming Nissen

18. april 2010 kl. 19:20

Kære Jesper
Måske kan du have interesse i at læse de scenarier, vi lavede i Elsam for mere end 6 år siden, hvor vi brugte den nuværende krise - som den fremtidige hændelse, som ville ændre de daværende trends, og skabe nye rammer for samfundet.

Du kan læse om scenarierne på www.scenariolab.dk

Det interessante er ikke, at vi forudså krisen, det interessante er, at der ikke var nogen af de herskende økonomiske eksperter, der ville drøfte scenarierne med os. Det er også interessant, at vi tog fejl med hensyn til at vi forudsagde, at den herskende økonomiske skole ville blive skiftet ud som følge af krisen. Det er ikke sket. Det håber jeg at du eller en på din blog, kan fortælle

Morten

20. april 2010 kl. 17:11

@ Flemming Nissen:

I mine øjne er det ikke særlig imponerende at forudsige, at der kommer en økonomisk krise indenfor få år - der går typisk ikke så mange år imellem dem. Det er specielt ikke imponerende, når man har helgarderet sig ved at beskrive det som et muligt scenarium...

Aleksander Hansen

9. juli 2010 kl. 05:09

Nu er jeg ikke økonom, men ville det ikke være en fordel at lytte til nogen af de få økonomer som faktisk forudså krisen?
Ellers sjovt at bemærke at økonomer nu i henhold til "Institute of New Economic Thinking" skal tage begreber som 'usikkerhed' og 'uligevægt' til sig. Tillykke, i naturvidenskaben er et usikkerhed selve forudsætningen for en model!
Skal vi ikke bare erkende at vi ikke taler om en global krise, men mere en krise for vesten fordi den har kørt med for store underskud og lån som skal betales? Som jeg ser det klarer lande som Brasilien og asien sig ganske udmærket, er det ikke bare en vestlig krise?
I din kronik fra information i dag beskylder du tyskerne for at spare for meget op, skulle man ikke hellere lytte til Merkel end Obama der bruger penge som en fuld sømand?

Kasper

9. juli 2010 kl. 08:48

@Alaksander, at beslutte kun at lytte på de økonomer der forudså krisen, må være nogenlunde det samme som at påstå at dem der forudså at Spanien vandt over Tyskland også kan forudsige finalen.

Henrik Jensen

9. juli 2010 kl. 12:18

@ Alexander

"Ellers sjovt at bemærke at økonomer nu i henhold til "Institute of New Economic Thinking" skal tage begreber som 'usikkerhed' og 'uligevægt' til sig."

Jah, det havde været rigtig sjovt, hvis det var rigtigt. Det er det heldigvs abre ikke. Det er blot Jespers måde at karikere økonomer, hvis resultater ikke stemmer overens med hans overbevisninger.

Se f.eks. mit blogindlæg:

http://www.altandetli...-polit.htm