Cand.polit i EU

Når der de kommende år går en generation af danske embedsfolk på pension fra EU's forskellige institutioner, er der alt for få danske ansøgere til at erstatte dem, advarer Udenrigsministeriet, DJØF og en række politikere. Der er nemlig alt for få danske dimittender der tager de såkaldte concours, en form for adgangsprøve, som er en forudsætning for ansættelse i EU's institutioner. De danskere der gør, klarer sig samtidig alt for dårligt, fastslog en arbejdsgruppe under den tidligere EU-Kommissær, Mariann Fischer Boel.

En del af forklaringen på de få ansøgere er, ifølge arbejdsgruppen, at alt for få danske studerende kender til mulighederne for en karriere i Bruxelles. Samtidig er mange usikre på, hvilke kompetencer de får med hjem igen. Altandetlige har derfor taget en snak med Jakob Wegener Friis, der en af de relativt få cand.polit'er, der har klaret sig igennem de omfattende prøver og i dag arbejder i Kommissionen - embedsværkets maskinrum. 

Jakob Wegener Friis er uddannet cand.polit og har efterfølgende gået på Europakollegiet i Warzawa. Han er kontorchef i Kommissionens afdeling for finansielle og økonomiske anliggender, DG ECFIN, med ansvar for overvågning af økonomien i Cypern, Tyskland og Østrig. 

Hvorfor valgte du at læse cand.polit?
Jeg havde en bred samfundsfaglig interesse og en vis flair for matematik. I et studenterjob efter gymnasiet i en større dansk interesseorganisation havde jeg arbejdet med analyser af dansk eksport og nogle økonomiske problemstillinger (eksempelvis GATT forhandlinger og EU's landbrugspolitik). Jeg tror, at det ansporede mig til at søge ind på politstudiet. Jeg havde samtidig to bedstefædre, der var henholdsvis cand.polit og bankøkonom/vekselerer. Det spillede formentlig også lidt ind på valget.

Hvad tænker du især tilbage på fra din studietid?
Jeg husker vel især det store fokus på de tekniske redskaber (matematik, statistik, driftsøkonomi) og det teoretiske grundlag (makro-mikro). Tidligt på studiet gik det op for mig, at begge disse blev indlært uden nogen særlig kontekst. Det vil sige uden at benytte de tekniske redskaber til at løse konkrete opgaver, som man møder som økonom på en arbejdsplads. Og uden at relatere det teoretiske grundlag til aktuelle eller nærliggende økonomisk-politiske debatter. 

Da jeg klarede mig godt på studiet hang jeg ved på trods af, at jeg savnede denne kontekst. Jeg tror, at jeg bildte mig ind, at det ville blive bedre efter grunduddannelsen når der på overbygningen blev større valgfrihed og mulighed for eget fokus. Det var til dels rigtigt, men når jeg ser tilbage på 6 års polit-studier og tænker på, hvor meget tid og energi der blev lagt i redskaber og teori, så er jeg stadig overrasket over hvor relativt ringe jeg føler mig stillet når jeg i dag i arbejdssituationer har behov for aktivt at bruge redskaber og teori. 

Et eller andet i polit-studiets indretningen har simpelthen ikke båret nok frugt, og det er i den forstand en "missed opportunity", fordi jeg arbejder på en økonomarbejdsplads, som i den grad gør brug præcis af det, man lærer på polit. At jeg så klarer mig alligevel har selvfølgelig også noget med uddannelsen at gøre: Den teoretiske indlæring på Københavns Universitet er klart på højde med hvad mine kolleger i DG ECFIN har modtaget andre steder i Europa.

Du skrev i sin tid speciale om Polens banksektor efter murens fald. Vidste du allerede i din studietid, at du skulle arbejde med europæisk økonomi?
Nej. Mit specialevalg var drevet af en interesse for transitionsøkonomi, som var teoretisk interessant og i de år var afgørende for den samfundsmæssige omstilling i flere af vores nabolande. Jeg havde på det tidspunkt ingen ambition om at arbejde med europæisk økonomi som sådan, eller for Europa-Kommissionen. Jeg tog et studieår på College of Europe (Warszawa) ud fra samme interesse for transitionsøkonomi, da flere professorer underviste i netop det emne. Det var min første rigtige "EU-oplevelse", og det som indirekte bestemte mit videre karriereudfald.

Hvorfor valgte du en karriere i EU-Kommissionen?
Jeg mødte en polsk pige på College of Europe og familiekompromisset blev, at hun ville bruge 3 år på en Ph.d. i Danmark, og at jeg derefter ville tage med hende til Bruxelles, hvis muligheden bød sig. Det gjorde den, efter at jeg som ministersekretær i Økonomiministeriet fik mulighed for at tage til Danmarks EU-ambassade i 2002 for at køre det danske EU formandskab på ECOFIN-området. Da min kone så blev ansat i EU-Kommission, mens jeg var udstationeret i Bruxelles, faldt det naturligt også for mig at søge ind i Kommissionen.

Hvorfor tror du så få danskere består concours'en? Og vil du anbefale nyuddannede cand.polit'er at gøre forsøget?
Concours'en er blevet kraftigt forbedret de senere år, så den har et større fokus på analytiske, argumentatoriske og numeriske evner. Den "gamle" tese om at den lave danske beståelsesprocent skyldes en manglende paratviden om europæiske forhold holder derfor ikke. 

Den altovervejende grund til at få danskere består, er at meget få danskere gør forsøget. Udenrigsministeriet og andre er helt opmærksomme på det og tager gode initiativer. Personligt tror jeg, at den relativt ringe interesse i Danmark for europæisk politik, og den ikke særlig høje anerkendelse af de europæiske institutioner, ligger bag den manglende interesse for at gå op til concours. Dernæst tror jeg, at den lidt tynde fernis blandt danske studerende når det gælder matematik og verbal syntese ikke styrker chancerne for at bestå concours. For matematikkens vedkommende er det ikke meget anderledes end det chok som mange danske studerende får, når de ser optagelseskravene til et bedre amerikansk universitet eller en god MBA. 

Der er simpelthen behov for at have styrket evnerne til konkret opgaveløsning under tidspres. For så vidt angår verbal syntese, så er evnen til at skrive kort og klart om et givet emne eller sammenfatte en tekst ikke særlig godt udviklet hos de fleste danske studerende. Det har jeg set både som ekstern underviser på Københavns Universitet og som censor for økonom-concours optaget i Kommissionen. Det reducerer også markant muligheden for at bestå concours.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Jeg kommer ind på kontoret kort før kl. 8 og har så vekslende møder og PC-arbejde til omkring kl. 19 - typisk med en skrivebordssandwhich til frokost. En meget stor del af mit arbejde består i at følge og beslutte dusinvis af større og mindre ting vedrørende programmet for Cypern og vores mere normale økonomisk overvågning af tysk og østrigsk økonomi. Jeg kommenterer på mine medarbejderes output. Jeg udveksler synspunkter med andre kontorer per mail eller i møder. 

Jeg har meningsudvekslinger på en daglig basis med Cypern og med mine chefer. Dertil en lang række personaleledelseopgaver. Jeg går normalt hjem med dokumenter til hurtig gennemlæsning om aftenen, og iPhonen er tændt til natlampen bliver slukket. Det summer op til en +/- 70 timers arbejdsuge, hvilket ikke er usædvanligt i DG ECFIN, mens man i de fleste andre Generaldirektorater typisk arbejder noget mindre.

Hvis du kunne vælge om i dag, ville du så stadig vælge at læse polit?
Det ville jeg formentlig, men jeg ville også tidligere på uddannelsen foretage en specialisering indenfor et bestemt fagområde og indenfor det område forsøge at færdiggøre studiet med et mere komplet sæt kompetencer. Jeg ville også have et større fokus på den praktiske anvendelse af de forskelige redskabsfag og teoretiske kundskaber. Som beskrevet ovenfor er det klart det punkt, hvor jeg føler uddannelsen svigtede mig. Skulle jeg vælge om i dag ville jeg formentlig have lagt en større del af uddannelsen i udlandet eller have fortsat med en Ph.d.