links

tilmeld nyhedsbrev

RSS

Nu skal bankerne betale

Af Kenneth Praefke

Sidst opdateret: tirsdag d. 19. januar 2010 kl. 09:13

FAGLIGTFørst fik bankerne hjælp til at overleve finanskrisen. Nu skal der betales tilbage - med renter. En særskat for ansvar i den finansielle krise rammer snart de største amerikanske banker.

WALL STREETS absolutte topfolk har den forgangne uge været samlet i Washington for at stå skoleret. En kommissionen - Financial Crisis Inquiry Comission (FCIC) -, der er sat til at grave den finansielle krises rødder frem, udspurgte gennem flere timer de ledende bankdirektører i bankerne Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Morgen Stanley og Bank of America i forsøg på at trække en undskyld ud af de fire storbanker og få dem til at erkende deres ansvar i finanskrisen.

Dén undskyld fik kommissionen ikke, men høringen er alligevel et tydeligt tegn på, at politikerne har vendt fokus fra at redde bankerne til at lade dem tage sin del af ansvaret for den finansielle nedsmeltning.

Den ti mand store FCIC-kommissions hovedformål er at kortlægge den finansielle krise og finde årsagerne, der tvang det finansielle system i knæ. De fire bankchefers møde med FCIC blev især et længe ventet krydsforhør i udlånspraksis, risikostyring og store bonusudbetalinger – sidstnævnte blot ét år efter, at samme banker modtog milliarder fra staten for at blive på benene.

Der er efterhånden bred enighed om, at et af de mest betændte områder på Wall Street har været bankers videresalg af bundede værdipapirer af tvivlsom karakter, som de så efterfølgende selv har væddet på ville falde i værdi – de såkaldt syntetiske CDO'er. Sådan kom banker som Goldman Sachs til at tjene masser af penge, mens mange af deres kunder, der havde købt de bundende værdipapirer, en efter en måtte dreje nøglen om.

FCICs formand Phil Angelides konstaterede ved høringen: ”Det lyder for mig lidt som at sælge en bil med ødelagte bremser og så tegne en forsikring på bilens ejer.”

Financial crisis responsibility fee

Det er eksempler som ovenstående, der har gjort almindelige amerikanere – ligesom borgere i mange andre lande - oprørte over, at der bruges skattekroner på at redde banker, som gennem lige vel fikse og uigennemskuelige transaktioner - helt eller delvist - selv fik underdrejet det finansielle system. Og som nu alligevel gør klar til rekordstore bonusudbetalinger til sine medarbejdere.

Derfor fremlagde Barack Obama torsdag i sidste uge – blot dagen efter høringen i FCIC - en plan, der gennem beskatning af 50 af de største amerikanske banker og finansielle institutioner over det næste årti skal hente ”hver en krone ind som skatteyderne har til gode” for at komme Wall Street til hjælp under finanskrisen. Samlet skal initiativet hente 90 mia. dollar over ti år. Skatten er af Obama-administrationen blevet døbt ”financial crisis responsibility fee” - finanskrise ansvarlighedsskat -, hvilket også tydeliggør de politiske intentioner bag skatten. Den skal dog først have kongressens opbakning – som en del af det budget Obama præsenter i februar -, før den bliver virkelighed.

Snakken har i lang tid gået på mere regulering af den finansielle sektor. Den nye skattejagt er ikke et udtryk for, at reguleringen er lagt på hylden. Derimod er det dels udtryk for et politisk signal til de banker, der blot lidt over et år efter de blev hjulpet i sikkerhed af den redningskrans, staten kastede, igen udbetaler store bonuser til deres medarbejdere. Dels er det en del af det planlagte efterspil, der skal dække skatterborgernes tab ved hjælpepakkerne.

Loven bag den 700 mia. dollar dyre amerikanske finansielle redningspakke fra 2008 pålægger nemlig Det Hvide Hus at forsøge at dække eventuelle tab forbundet med hjælpepakken inden 2013. Fra Det Hvide Hus lyder det, at tabet ud af de 700 mia. dollar forventes at ramme 117 mia. dollar, hvilket er blot en tredjedel af, hvad Obama-regeringen forventede i oktober 2008. Og med den nye planlagte skat, der ventes at indbringe 90 mia. dollar, bliver en stor del af det forventede tab dermed dækket.

Alle fire banker, der i sidste uge var til høring i senatet, er blandt de 50 banker, der har udsigt til at blive ramt aF særskatten. Og da de ti største institutioner – her hører både Goldman Sachs, JP Morgan Chase, Bank of America og Morgan Stanley med - er udset til at betale omkring 60 pct. af den samlede skatteregning, har giganterne god grund til at stritte imod.

Bankerne vrider sig i stolen

Og stritte imod det gør de da også. For mens politikerne føler et fornyet behov for at tage profitglansen af de store banker, har bankerne omvendt svaret igen med, at skatteyderne faktisk har tjent penge på redningspakkerne. Banker som Goldman Sachs og JP Morgan Chase har allerede tilbagebetalt deres lån – med renter -, ligesom staten har tjent penge på at sælge de aktier, de holdt i sikkerhed for lånene. Det er da også forventet, at de største tab forbundet med hjælpepakkerne vil være på forsikringsgiganten AIG, samt hjælpepakken til bilindustrien – primært Chrysler og General Motors. Men de store bonusudbetalinger i bankerne i en tid, hvor arbejdsløsheden fortsat stiger, har alligevel trukket søgelyset i retning af banksektoren.

Bankerne er da også godt klar over, at de har en dårlig sag. Derfor overvejer Goldman Sachs nu ifølge New York Times at pålægge direktører og andre højtstående chefer at betale en procentdel af deres bonus til velgørenhed. Selvom banken ikke har ønsket at kommentere på forlydenderne, mener New York Times at vide, at overvejelserne går på, at ved at give en del af bonussen til velgørenhed, så kan den offentlige kritik mod bonusbetalingerne dæmpes, den massive folkelige modstand mod bankerne inddæmmes, og politikerne vil – måske - lade bankerne udbetale bonuser i fred. Goldman Sachs er blandt de største bonusbetalere på Wall Street og ventes at give hver ansat en bonus på 595,000 dollar i gennemsnit – med endnu højere beløb til de højest placerede chefer. Afhængig af den konkrete udformning kan det altså betyde, at de højest lønnede chefer i Goldman Sachs kan komme til at betale flere millioner dollar til velgørenhed. Hvis initiativet vel at mærke bliver gennemført.

Andre lande følger efter

Ikke kun USA vil have bankerne til at betale mere for at dække de store offentlige underskud som finanskrisen har trukket med sig, skabt af hjælpepakker og andre stabiliseringsprojekter.

I Frankrig er man gået i kødet på de bankansattes bonusser, som man vil beskatte med 50 pct. for bonusser over 27,500 euro (ca. 200.000 kr.) uanset om de betales kontant eller i aktier. Den franske finansminister Christine Lagarde regner med at hente 360 mio. euro (2,7 mia. kr.) på initiativet, hvoraf 75 pct. skal gå til den fond, der garanterer indlån i bankerne. Da skatten i hvert fald i første omgang er tænkt kun at gælde et år, tror den franske finansminister ikke, at bankerne vil flygte fra Paris, som de ellers har truet med. Og til London flygter de næppe. Det er nemlig her, franskmændene har fundet inspirationen til deres bonusskat i en lignende ny britisk beskatning af bankbonusser. Dermed har bankerne ikke mange andre muligheder end at betale.

Seneste nyheder

10 marts 2010

RUKO fredagsbar i Cafelitten på fredag

09 marts 2010

Willem og den negative nominelle rente

08 marts 2010

Finanskrisen 2.0 ved Jesper Berg

07 marts 2010

Jeg hader at tabe! Vindermentalitet fra elitesport til erhvervsliv

06 marts 2010

Kom og hør Nobelpristager i økonomi

26 februar 2010

Superkarriere og is i maven

26 februar 2010

Billetter til gallafest

17 februar 2010

Cafelitten søger nye medarbejdere

Kommentarer

Borkie

24. januar 2010 kl. 12:33

Goldman Sachs i sandt PR-stunt, damage control eller kald det hvad du vil?
Nu har jeg ikke sat mig vildt grundigt ind i sagen, men har svært ved at forklare denne adfærd strengt egoistisk. Deres kunder er ikke den almindelige amerikaner der bliver harm over at se deres store bonusser, staten ville sikkert sætte pris på en anden brug af pengene. Så længe deres konkurrenter ikke gør det, må nuværende og potentielle ansatte, alt andet lige, bliver relativt varmere end før på konkurrenterne.
Håber der er nogle der kan svare på, hvor incitamentet er? Hvordan er dette logisk, rationel adfærd set fra et profitmaksimerende synspunkt?
Har de forsøgt at mildne politiske entiteter, for at undgå øget regulering, eller har de forsøgt at differentiere sig ved denne tilsyneladende altruistiske handling?

Nedenfor følger en opfølgning på artiklen:

"Naturally, Goldman strained to show that, unlike Morgan Stanley, it isn't entirely deaf to public opinion. Its 400 partners will be donating $500m to charity – that's $1.2m, or £735,000, a head on average. Pay and bonuses across the firm were also reduced as a proportion of revenues to 36%. That let Goldman boast that, while net revenues for 2009 were only marginally below 2007's level, pay and bonuses were 20% down on the record year."
"http://www.guardian.c...achs"

alternativt man kan læse:

http://in.reuters.com...ZZ20100121

Andreas

24. januar 2010 kl. 14:21

Stephen Colbert rammer den vel meget godt!

http://www.goldmansac...award.html

Borkie

24. januar 2010 kl. 22:05

Dette program omhandler jo mest af alt pressen i forbindelse med deres proklamation om måske at foretage førnævnte handling. Men efter de har gjort virkelighed af deres ytringer, er det jo en ny problemstilling.
Hvis vi holder fast i tesen om cost-benefit analyse, så må det vel basere sig på en kalkule, hvori de finder denne bonusnedgang (og dermed incitamentsforringelse for beskæftigelse i banken, da det jo påvirker hele banken) som værende mindre signifikant end den imageforbedrende effekt.

Nu er jeg sandelig ikke ekspert indenfor området (hvorfor jeg forhører mig hos mine kloge medstuderende). Men hvis jeg skulle forstå denne adfærd må det vel ses som et kortsigtsfænomen. Goldman Sachs har i bund og grund 2 slags kunder, de andre store banker og virksomheder/pensionsfunde osv.
Handlen med de andre store banker burde næppe blive påvirket af dårlig presse (af denne type). Derfor må vi fokusere på virksomhederne. Disse har helt klart en del mere på spil i form af image. Deres kunder er netop den almindelige borger, der bliver harm over disse handlinger. Herfor kan det GS' handling vel kun ses i lyset af denne afledte effekt. Nemlig noget så simpelt som branding. Disse store firmaer vil ikke sættes i forbindelse med et firma, der bliver portrætteret som grådigt og alt andet end altruistisk.

Således må handlingen altså være motiveret af frygt for at de ellers ville miste vigtige kunder, på kortere eller længere sigt.

Det kunne være herligt med andre synspunkter på situationen, da jeg gerne vil forstå den præcise årsag til denne handling, da vi alle ved at GS' næppe har været styret af altruistiske motiver, som Andreas (og Stephen Colbert) så rigtigt pointere.

Adam Tejs Jørring

27. januar 2010 kl. 23:03

Hej Borkie :)

Du spørger hvordan man ud fra et profitmaksimerende syn kan forklare det rationelle i GS’ beslutninger om at uddele bonusserne til velgørenhedsformål:

Jeg tror ikke, at man skal undervurdere virksomhedens image i forhold til at rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejde. VSH’ens offentlige profil er for mange en del af grundlaget for at søge netop det job.

Sat på spidsen, kan man eksempelvis forestille sig, at der vil være flere politter, der søger en stilling i økonomi-afdelingen i Novo Nordisk frem for i økonomi-afdelingen i Skandinavisk Tobakskompagni. Til trods for at arbejdsopgaverne er de samme og lønnen og arbejdstiderne er mere favorable hos Skandinavisk Tobakskompagni. Der er blot flere faktorer end blot aflønning der påvirker efterspørgslen efter et specifikt job. Det virker ikke helt ulogisk, at man hellere vil være en del af en stor koncern der laver medicin der redder menneskeliv frem for – tjah – det modsatte ;)
Men folk har selvfølgelig forskellige præferencer…

Alt dette sagt; jeg tror stadig, at jeg ville takke ”ja-tak” til en stilling i GS, JPM eller MS ;)

Ldn

28. januar 2010 kl. 04:41

saa er det vel bare at soege!

hilsen en GS medarbejder!

Borkie

28. januar 2010 kl. 19:14

Hej Adam :)

Jeg er helt enig i dit argument mht. det moralske aspekt. Jeg mener helt klart også at der er flere faktorer end løn der afgør det, herunder også intellektuel udfordring, velvære og socialt image ved jobbet (i.e. jeg er et godt menneske, fordi jeg hjælper nødlidende).

Men hvis vi ser bort fra alt andet lige argumentet, så skal vi stadig huske at GS jo handler som følge af mediernes eksponering af dem som værende umoralske (de betaler store bonusser, selvom økonomien er skidt, deres investorer taber penge osv.). Dette gør sig gældende for samtlige af de store banker i USA.

Det er vigtigt at fastslå præmissen for mit spørgsmål. For at klarificere drejer det sig ikke om individer der overvejer at søge ind i Investment banking kontra f.eks. Management consultinng, men om individer der skal vælge mellem de forskellige investeringsbanker.
Her vil jeg mene at det sociale image ikke er den afgørende faktor, hvilket vi også ser afspejlet i diverse mere eller mindre faktuelle værker (Liar's poker, LTCM etc), men derimod profitmotivet, konkurrencen m.m.

Derfor må det stille dem relativt dårligere, alt andet lige, dels at udbetale mindre bonus (der er stor del af lønnen), og dels, omend mindre signifikant, at lade sig påvirke af medierne.

Hvis vi skal betragte den sociale profil, så er det jo ikke fordi GS nu bliver betragtet som altruister, men nærmere at de nu bliver betragtet mere eller mindre på par med de andre banker. Hvis vi holder denne tese, så er de altså mindre attraktivt sted nu, medmindre de selvfølgelig får vendt handlingen endnu mere til deres fordel. Dette ville kunne tiltrække de folk der vægter den sociale profil højt.

Med alt dette sagt, så tror jeg næppe at nogle af bankerne får problemer med at tiltrække arbejdskraft, hvorfor jeg vil vende tilbage til min pointe, at de gør det sfa. risiko for at miste forretning med firmaer, der (retmæssigt) bekymrer sig om deres image.

Afsluttende kan man selvfølgelig argumentere for at handlingen stiller branchen i et, i den senere tid, meget tiltrængt bedre lys, hvorfor presset for regulering af sektoren, måske bliver reduceret.

Alt dette er jeg sikker på at vi får rig mulighed for at diskutere videre på skituren Adam ;), men alle andre input er stadigt stærkt værdsat (f.eks. kunne det være spændende at høre nærmere om dine tanker, ldn :))

Adam Tejs Jørring

29. januar 2010 kl. 03:08

@ Borkie
Selvfølgelig får vi da den niceste ski ferie ;) Særligt, hvis vi kan drive folk til vanvid med rentabilitets diskussioner over Ibankernes incitamenter til at uddele charity…

@ LDN
Jeg er desværre ikke så langt endnu, netop færdig med tredje semester. Har dog lige ansøgt om at deltage i GS’ Spring Internship :)

LDN

1. februar 2010 kl. 06:19

@Adam: godt at hoere! spring internship er den bedste maade at faa et summer internship, som saa igen er bedste maade at faa et job! og uanset hvad kommer du til at laere en masse, om du vil arbejde i ibanking eller ej (haaber i oevrigt du har soegt i securities division, og ikke ibd)

@ Borkie
Du har helt ret i at GS for medarbejdere nu er mindre attraktive - men husk nu at den gennemsnitlige bonus er ca 50% eller mere over hvad vores naermeste konkurrenter kan praestere pr medarbejder (og langt hoejere hvis du indregner det faktum at GS er langt mere lean, saa der er langt faerre folk der rent faktisk faar en bonus (resten er teknologi/juridiske/operations) hvilket nok bringer tallet taettere paa 100%), og udsigterne en hel del lysere. der har siden kreditkrisen startede vaeret cirka 3 gange saa mange ansoegere til GS, men 30% faerre for industrien samlet set. husk paa, selv hvis bonus var det samme er forventet bonus stoerre, dels pga bedre fremtidsudsigter men i langt hoejere grad pga mere jobsikkerhed mm. man skal ogsaa huske paa at det for en junior medarbejder gaelder mere om at laere en masse end om at faa en stor bonus lige her og nu - og her er GS ogsaa i saerklasse.

Forsiden lige nu

BLOG

Willem og den negative nominelle rente

9. mar s 21:03 Kan man få den nominelle rente til at blive negativ? På det seneste har Willem Buiter, en hollandsk økonom kendt for sin ligefremme og provokerende facon, stillet spørgsmålstegn ved, om denne begrænsning bør tages for pålydende. 4 | Læs mere