Postkort fra New York
Sidst opdateret: søndag d. 31. januar 2010 kl. 00:25
FAGLIGTPOSTKORT: Altandetlige.dks USA-korrespondent sender postkort hjem med beretning om hans interview med Torsten Sløk på Wall Street.
NEW YORK: Det er kun fire timer siden, at jeg landende i Newark-lufthavnen i New Jersey. Gudskelov var flyet ikke forsinket, paskontrollen viste sig fra sin mest effektive side, og bussen, der bragte mig til Manhattan, kørte så stærkt, at jeg heller ikke kan give den skyld for, at jeg nu alligevel er i overhængende fare for at komme for sent til min aftale på Wall Street.
Jeg sidder i subway'en med retning downtown efter at have afleveret min kuffert på hotellet. Da jeg alligevel er i New York, har jeg benyttet lejligheden til at få en interview-aftale med en dansk økonom på Wall Street. Torsten Sløk hedder han, og han er økonom i Deutsche Bank i New York.
I Altandetlige.dk-sammenhænge ser jeg ham som endnu et kapitel i serien om kendte.politer. For mig selv ser jeg det som en lejlighed til at komme ind i en af de magiske bygninger på Wall Street.
Omkring Brooklyn Bridge stiger jeg af metroen, som ikke kører længere og forvilder mig ned i en anden metro, der desværre kører uptown. Jeg masser mig ud igen ved første stop og finder den rigtige subway, der kan bringe mig helt til Wall Street. Ude af metroen sætter jeg i smålunt for at lukke hullet mellem, hvornår jeg burde være ved Deutsche Bank, og hvornår det netop nu ser ud til, at jeg er der.
Med frakken blafrende omkring mig, når jeg frem til 60 Wall Street og melder stakåndet i receptionen, at jeg har en aftale med Torsten Slok, kigger på mit ur og konstaterer forsigtigt ”for et par minutter siden”.
Receptionisten, der ikke lader sig presse af min urolige trommen med fingrene på hendes disk, beder mig stave navnet, ”S-L-O-K”, staver jeg pædagogisk, ”and the first name?”, spørger hun gudhjælpemig. ”Torsten”.
Hun sætter printeren i gang og griber telefonen, melder min ankomst til en eller anden i den anden ende af røret, giver mig et id-kort og peger i retning mod en vagt. Til trods for at jeg kun lige har forladt skranken, skal jeg endnu en gang identificere mig, inden jeg lukkes gennem sluserne, drøner hen til elevatorene og trykker syttende.
Da dørene åbner sig, og jeg distræt kigger mig til begge sider, står han der så, manden jeg er kommet for at interviewe, i sin hvidternede skjorte og byder høfligt velkommen med en armbevægelse, skønt han står på den anden side af en glasvæg, som han dog med et let tryk på en knap lader mig slippe igennem.
Jeg beklager igen og igen, at jeg er forsinket, jeg tog fejl af uptown og downtown, men her er jeg, og jeg er glad for, at han har lyst og tid til at tale med mig. ”Ja, fint,” konstaterer mr. Slok og vi trasker gennem et kontorlandskab, hvor de, der må betragtes som fodfolk og håndlangere, sidder placeret i små skrivebordsbåse, mens Torsten Sløk og hans medchefer sidder i et egentligt kontor – hver deres selvfølgelig.
Der er ikke meget marmor eller Trump Tower over bygningen, det er der derimod over udsigten, når jeg lige at notere mig, inden jeg behændigt lader jakken glide af mig, mens jeg sætter mig på en stol, tænder diktafonen og begynder min række af spørgsmål.
Jeg registrerer ikke meget, mens vi snakker, udover at han har en opslagstavle bag computerskærmen fyldt med familiebilleder, og på skærmen kører grafer for et eller andet, der hele tiden ændrer sig. Sandsynligvis aktiekurserne.
Jeg stiller et spørgsmål, Torsten svarer, jeg lytter for at finde noget at grave i, kigger på min blok for at friske min hukommelse med ting, jeg har forberedt gerne at ville have svar på, lader et øjebliks tavshed indfinde sig og spørger så igen om noget nyt.
Efter tyve minutter, der føles som om, de er gået sådan en-to-tre, siger jeg tak, Torsten takker for, at jeg gjorde det kort, vi småsludrer lidt om, at jeg er på vej videre til Washington, DC, og han er på vej til Europa for at hilse på kunder.
Han nævner en anden dansk økonom, jeg har forsøgt at få fat på, men som er så travl, at han er svær at holde fast.
Vi udveksler høfligheder, igen tak for din tid, siger jeg, det var hyggeligt, siger Torsten, og jeg glider ind i elevatoren.
Nede i stueplan afleverer jeg mit id-kort til vagten, der først lukkede mig ind og nu hjælper mig ud igen.
Jeg går ud på Wall Street, lyner jakken lidt, da januar stadig føles kold, tager en dyb indånding, slapper af og trasker langsomt op af Wall Street i retning mod New York Stock Exchange, hvor en lettere overvægtig trader pulser på en smøg bag den hysteriske indhegning, der skal forhindre uindbudte i at komme i nærheden af den amerikanske kapitalismens hjertekammer.
Seneste nyheder
30 juli 2010
23 juli 2010
19 juli 2010
11 juli 2010
03 juli 2010
01 juli 2010
28 juni 2010
24 juni 2010
Forsiden lige nu
Stort optag på polit
30. juli 08:15 Blandt de 6538 nye studerende på KU er der 269 nye politer.
2 | Læs mere
Så mange har søgt polit som 1. prioritet
23. juli 11:46 I sidste uge offentliggjorde Københavns Universitet ansøgertallene for de forskellige studieretninger. Læs her hvor mange, der har søgt polit som 1. prioritet.
5 | Læs mere
Sommerferie læsning - part 2
19. juli 12:03 Læs med i den anden del af forelæsernes anbefalinger til din sommerferie læsning!
0 | Læs mere
STAFET: Daniel Nguyen
11. juli 11:11 Stafetten er denne gang havnet hos sin 5. mand - Daniel Nguyen.
3 | Læs mere
På studiejob i Finansministeriet
3. juli 11:56 Et studierelevant arbejde giver afveksling fra studiet, penge på lommen og ser godt ud på CV'et. Artikelserien "på studiejob i ... " er en række interviews, der forhåbentlig vil give inspiration til arbejdssøgende stud.polit'er.
6 | Læs mere





Seneste kommentarer:
Jakob Nielsen: @Nordal og andre
Jeres idé er taget til efterretning, så...
Bork: Det er vel også nyt at den uddannelse på samf, hvor der er f...
Niels: Av, 8. prioritet. Den må alligevel svide lidt.
Men fanta...
LDN: End of History kan som saadan godt give mening, omend Fukuya...
Niels: @LDN: Måske jeg tager fejl, men det kan godt være vi taler f...
Anders: @Sofie:
Men vi kan ikke sige noget med sikkerhed uden at gø...
Jannik Thorsen: Hej Niels
Hvad har jeg så gjort mig "fortjent til"? Og hv...
LDN: Niels - du har ikke ret. Fukuyama siger netop at demokrati e...
Niels: Hej Jannik,
Jeg har ikke noget horn i siden på dig, ande...
Sofie: @ Niels:
Tja, med 259 der har søgt som 1. prioritet, er det...
Jannik Thorsen: @Niels
"Det smukke ved demokratiet er jo netop at det sti...
Niels: @LDN: Med fare for at starte en utilsigtet Fukuyama battle,...
Niels: "Rygtet" siger at der kan komme helt op til 300, da mange jo...
Studiejob
Incentive Partners Incentive Partners søger analytiker
Nordea Student employee for Analysis & Development
Bedre Psykiatri Ungdom Organisationsudvikling - Studentermedarbejder til ungdomsområdet.
Finansministeriet Studentermedarbejder til Kontoret for Uddannelse og Forskning
Konradi & Skovgaard - Boliglaboratoriet Boliglaboratoriet søger student






