AE søger analytisk stærk makrostudent

  • Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) søger en ny student med en faglig stærk profil samt interesse for makro-økonomi og den samfundsøkonomiske debat. Tiltrædelse 1. november 2010 eller hurtigst muligt.

    Vi søger en ansvarsbevidst og engageret person, som trives med et højt tempo. Vi forventer, at du har en faglig stærk profil samt behersker tal-arbejde og kvantitativ analyse.

    Primære arbejdsopgaver

    • Samfundsøkonomiske analyser – såvel nationale som internationale – herunder vores halvårlige konjunkturvurderinger samt publikationen ‘Økonomiske Tendenser’.
    • Arbejde med makroøkonomiske modeller herunder ADAM og AE’s Heimdalmodel samt Aremos og Excel. Kendskab til disse værktøjer er en fordel, men ikke en forudsætning.
    • Foredragsvirksomhed for gymnasieklasser omkring den økonomiske udvikling og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger.

    Kvalifikationer

    • Stud.polit., stud.oecon eller stud.scient.oecon.
    • Faglig stærk samt interesse for makroøkonomi og empirisk analyse.
    • Gode formuleringsevner skriftligt som mundtligt.
    • Gode evner til samarbejde og selvstændigt arbejde.

    Vi tilbyder

    • En god ”læreplads”, hvor der er mulighed for at lave analyser i praksis.
    • Arbejde i en flad organisation tæt på den politiske beslutningsproces med kort vej fra tanke til handling.
    • En ugentlig arbejdstid på 20 timer i gennemsnit, som kan fastlægges fleksibelt, sådan at der tages hensyn til eksamenslæsning.
    • Startløn på ca. 164 kr. pr. time.

    Skriftlig ansøgning vedlagt relevante referencer, karakterudskrift og CV bedes fremsendt senest 27. september 2010 til ae@ae.dk.

    Nærmere information om jobbet kan fås hos chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77 12, stud.polit Jeppe Druedahl 33 55 77 26 eller stud.polit Niels Knigge 33 55 77 23.

    AE er en politisk-økonomisk tænketank og analyseinstitut med tilknytning til fagbevægelsen. Vi tager aktivt del i samfundsdebatten, og vores analyser og undersøgelser er dagligt omtalt i danske medier. Det betyder, at vi løbende har kontakt til journalister, politikere og embedsfolk samt en lang række aktører i det politiske system.

    Læs mere på www.ae.dk

    Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk