Boliglaboratoriet søger student

  • Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

    Og har du erfaring med projektarbejde, analysearbejde samt administrative og demokratiske processer, så er en stilling som student hos Boliglaboratoriet måske noget for dig.

    Om Boliglaboratoriet
    Konradi & Skovgaard - Boliglaboratoriet er en relativt nystartet analyse- og projektvirksomhed, der har sat sig som mission af bidrage til udviklingen af en stærk almen boligsektor i Danmark.

    Med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige metoder, har vi fokus på udvikling af boligadministrationer og boligområder. Vi beskæftiger os med ledelse og kvalitetssikring, brugerinddragelsesprocesser og  styrkelse af beboerdemokratiet samt boligsocial velfærd og trivsel. Læs evt. mere om Boliglaboratoriet på: www.boliglaboratoriet.dk. Vi glæder os til pr. 1 august at flytte i nye lokaler i Sankt Annas Passage, København K. 

    Din profil
    Du studerer gerne samfundsvidenskab (f.eks. statskundskab, forvaltning eller lign. ) og interesserer dig for brugerinddragelse, demokrati og administrative processer samt sociale aspekter ved særligt udviklingen af almene boligsektor. Du har minimum 2 års studier bag dig og har gode skrivekompetencer, arbejder systematisk og er god til både tal og til at organisere. Kendskab til Excel vil derudover være en fordel. 

    Stillingen
    Som student hos Boliglaboratoriet, vil du indgå i og få ansvar for mange arbejds- og beslutningsprocesser. Dine primære arbejdsopgaver vil være analyse- og skriveopgaver med fokus på effektivisering af boligadministrationer og styrkelse af velfærd i boligområder f.eks. gennemførelse af forvaltningsrevision og udarbejdelse af projektansøgninger . Der vil også være tale om procesopgaver (f.eks. planlægge og gennemføre workshops for ansatte, beboere og afdelingsbestyrelser), formidlingsopgaver (f.eks. skrive og redigere webtekster og andre mindre tekster) og en række sekretæropgaver (f.eks. bogføring og indsamling af materiale).

    Stillingen er på 15 timer pr. uge med start den  1. september 2010. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til os på 28 58 24 24. Send senest mandag den 9. august 2010 en kort ansøgning med CV og karakteroversigt til kontakt@konradiskovgaard.dk. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 33/34. 

    Jobbets studierelevans
    Samfundsfaglig forvaltning.

    Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk