Finansministeriet søger student

  • Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

    I Finansministeriet indgår studenterne i en lang række af de centrale opgaver. Derfor søger vi fagligt dygtige studerende, der har mod på varierende og udfordrende arbejdsopgaver i et spændende og dynamisk miljø.

    Som student i Finansministeriet skal du have:

    • En stærk faglig profil
    • Skarp analytisk sans og gode formuleringsevner
    • Veludviklede samarbejdsevner og også lyst til at arbejde selvstændigt
    • Ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt i dit studiearbejde


    Lige nu søger vi en student til kontor for justits-, udenrigs- og kultur (JUK). Kontoret arbejder bl.a. med:

    • Finanslovsarbejde inden for udenrigs-, justits- og kulturområdet
    • Udgifts- og budgetanalyser af bl.a. det kommende danske EU-formandskab
    • Forberedelse og analyse af flerårsaftaler


    Som student i JUK vil du bl.a. skulle deltage i analysearbejde, herunder indsamling af information, bearbejdning af data samt lettere analyse- og skriveopgaver. Vi lægger vægt på, at du deltager i alle led af processen og i de daglige diskussioner i kontoret, samt at du er fleksibel i perioder med ekstra stort arbejdspres. Du skal have lyst til at arbejde med budget- og udgiftspolitiske problemstillinger. Samtidig skal du være indstillet på også at løse ad hoc opgaver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Office-pakken, herunder specielt Excel.

    Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef.

    Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

    Send din ansøgning med karakterudskrift og CV senest mandag d. 13. september kl. 12.00 via vores elektroniske ansøgningsmodul på hjemmesiden www.fm.dk/karriere

    Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

    Du kan få yderligere information om stillingen hos specialkonsulent Birgitte Forum Christensen på tlf. 33 92 49 66 eller bfc@fm.dk og hos fuldmægtig Rasmus Bjørnsen tlf. 33 95 18 27 eller rbj@fm.dk 

    Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk