Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet
Har du lyst til at arbejde i en politisk organisation og bidrage til at udvikle Økonomiforvaltningen?
Kunne du tænke dig at blive en del af et sekretariat med fokus på økonomisk styring og udvikling af organisationen? Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune søger en student, som interesserer sig for økonomiske analyser og økonomistyring samt for effektiviseringer og procesoptimering til Sekretariatet for ledelse og kommunikation.
Sekretariatet arbejder tæt sammen med Økonomiforvaltningens direktion om udvikling, implementering og drift af opgaver inden for områderne strategi, organisation, kommunikation og økonomi. Vi er 27 fagligt stærke og engagerede medarbejdere i sekretariatet fordelt på fire team.
Vær med til at styrke og udvikle Økonomiforvaltningen
Du vil blive tilknyttet Team Forretningsudvikling, men du vil få en alsidig opgaveportefølje for flere team. Du skal primært løse opgaver for følgende to team i sekretariatet:
- Team Økonomi, som arbejder med økonomistyring, budgetlægning, regnskabsopfølgninger, controlling mm.
- Team Forretningsudvikling, som arbejder med udvikling og optimering af forretningsprocesser, effektivisering, projektstyring, styring af kontraktenhederne mm.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag med mulighed for udvikling tæt på den politiske proces, og som student i Økonomiforvaltningen får du mulighed for at deltage i sekretariatets løbende tværgående projekter.
Interesse for kommunaløkonomi og organisationsudvikling
Du er studerende på 3.-4. år inden for cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol, cand.scient.adm., cand.merc. eller lignende.
Du er analytisk og god til tal
Du er erfaren med it. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel.
Du udviser fleksibilitet i opgaveløsningen
Du er engageret og god til at samarbejde
Du kan arbejde projektorienteret
Det er vigtigt for os, at du har lyst til at arbejde med økonomiske og strategiske problemstillinger og er begejstret ved tanken om at have mulighed for at følge sager fra idé til formidling med mulighed for konkret at påvirke Økonomiforvaltningens arbejde. Du skal være indstillet på både at indgå i økonomiske/politisk/analytiske opgaver og på at deltage i de mere praktiske opgaver i sekretariatet.
Et job på Københavns Rådhus
Vi bruger mange ressourcer på at bevare og udvikle vores medarbejderes faglighed. Alle ansatte tilbydes at deltage i en række kompetenceudviklingstilbud.
Vi har fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie. Sidst men ikke mindst har vi en attraktiv beliggenhed på Københavns Rådhus.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde.
Yderligere oplysninger
Kontorchef Siggi Brandt Kristoffersen på tlf. 33 66 22 16.
Ansøgning:
Send din ansøgning via e-mail til job@okf.kk.dk med stillingsmærke ”2010-114464” i emnefeltet senest mandag den 23. august 2010.
Der vil blive afholdt samtaler i uge 35.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Økonomiforvaltningen er én ud af i alt syv forvaltninger. Økonomiforvaltningen varetager de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, økonomisystem, personale, fysisk planlægning, informationsvirksomhed og den generelle udvikling i øvrigt. Endvidere varetager Økonomiforvaltningen sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og Overborgmesteren. Københavns Kommune på Internettet: www.kk.dk
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk