Property Investors A/S søger deltidsanalytiker til globale investeringer

  • Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

    Sparinvest Property Investors A/S er en del af Sparinvest, som forvalter ca. 65 mia. kr. inden for aktier, obligationer og ejendomme. I Sparinvest Property Investors er vi et dedikeret team, der på verdensplan investerer i ejendomme (shoppingcentre, kontorbygninger, industriejendomme og udlejningsboliger) gennem unoterede ejendomsfonde. Vi har investeringer i bl.a. Japan, Kina, USA og det meste af Europa.

    Et studiejob med spændende udfordringer
    Du vil komme til at indgå i investeringsteamet som en vigtig spiller. Blandt dine mange forskellige opgaver kan nævnes:

    • Udføre finansiel/regnskabsmæssig analyse af ejendomsfonde
    • Indsamle, systematisere og ajourføre data om ejendomsfonde
    • Deltage i møder med fund managers
    • Deltage i udarbejdelse af investeringsoplæg og præsentationer
    • Opfølge på investeringsstrategi, fondportefølje og performance
    • Udvikle og vedligeholde diverse regneark og modeller

    Kvalifikationer
    Vi forestiller os, at du er i gang med tredje år af din økonomiske bacheloruddannelse eller lige er startet på overbygningen - f.eks. cand.merc. (AEF, FIR, FSM, IB, mat. eller jur.) eller cand.polit. med finansiering, regnskab og international økonomi som centrale fagområder. Dine resultater ligger blandt de bedste på din uddannelse. Måske har du også haft ophold i udlandet.

    Desuden forventer vi, at du:

    • interesserer dig for de finansielle markeder
    • har sans for kvalitet og detaljer i dit arbejde
    • er ansvarsbevidst, analytisk og team-orienteret
    • har et særdeles godt kendskab til MS Office-pakken
    • behersker engelsk flydende i både skrift og tale
    • er åben og positiv af natur

    Du skal regne med at arbejde 15-20 timer om ugen med gensidig fleksibilitet i spidsbelastningsperioder. Det vil være optimalt, hvis du kan tiltræde med det samme.  

    Vi tilbyder
    Du får et spændende og udfordrende job i et til tider hektisk miljø tilsat en god portion humor. Du får kendskab til de globale investerings- og ejendomsmarkeder samt erfaring med at omsætte teori til praksis. Du bliver en del af en organisation, som lægger vægt på, at medarbejderne har det godt og har attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder.  

    Ansøgning
    Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til analytiker Oyvind Westeng på tlf.: 36347581 eller Senior Partner Kresten Dahl Juelner på tlf.:  36347534.

    Send din ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 10. september 2010 til Kresten Dahl Juelner på kdj@sparinvest.dk.

    Se stillingsopslaget på www.sparinvest.dk eller www.property.sparinvest.dk

    Jobbets studierelevans
    Du får kendskab til de globale investerings- og ejendomsmarkeder samt erfaring med at omsætte teori til praksis. Du bliver en del af en organisation, som lægger vægt på, at medarbejderne har det godt og har attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder.

    Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk