Studentermedhjælper til stort medarbejderudviklingsprojekt i Københavns Kommune

  • Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

    Socialforvaltningen i Københavns Kommune søger en studentermedhjælper snarest muligt til stort kompetenceudviklingsprojekt på området for institutioner, bo- og dagtilbud.

    Herigennem vil den rette kandidat få rig mulighed for at få indblik i arbejdet i en politisk organisation, samt i planlægning og styring af et stort kompetenceudviklingsproblem i offentligt regi. Stillingen er tidsbegrænset indtil 28-02-2010 med mulighed for forlængelse. Stillingens omfang er på 15-20 timer om ugen med gensidig fleksibilitet.

    Om dig
    Vi forestiller os, at du er et par år henne i din uddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige felt eller lign.

    Du behøver ikke have relevant erhvervserfaring, men vi forestiller os, at du har lyst til at lære, er fleksibel i forhold til forskelligartede opgaver og forstår vigtigheden af kvalitet i dit arbejde. Du er pligtopfyldende og stabil, ligesom du forhåbentlig har humoristisk sans og har lyst til at indgå på en arbejdsplads med uformel omgangstone.

    Gode kundskaber i office-pakken, herunder særligt excel, vil være en fordel.

    Om jobbet 
    Dine opgaver vil være af forskellige karakter og vil løbende kunne ændre sig. Vi forestiller os på forhånd, at du vil blive inkluderet i følgende:

    • Bidrag til indsamling af nøgletal på medarbejderområdet.
    • Revidering og opdatering af nøgletal på medarbejderområdet.
    • Bidrag til økonomisk overblik mht. vikardækning og lønløft
    • Research på uddannelsestilbud/-konsulenter
    • Lokalebooking
    • Tilmeldingsoverblik
    • Vedligehold og opdatering af SOFakademiets hjemmeside
    • Udarbejdelse af SOFakademiets kursuskatalog
    • Diverse forefaldende kommunikative opgaver i forhold til organisationen. 

    Om os
    Vi er et udviklingskontor på, der arbejder med kompetenceudvikling, lederudvikling, organisationsudvikling, sygefravær, LEAN, HR-politikker og øvrige HR-relaterede udviklingsopgaver. Vi er 15 ansatte med variation i uddannelsesbaggrund, alder og anciennitet.

    Jobbets studierelevans
    Jobbet er relevant for alle studerende, der har en interesse for at arbejde i en stor politisk organisation og særligt for de, der overvejer en fremtid indenfor HR og medarbejderudvikling.

    Husk at nævne, at du har set jobbet på altandetlige.dk